Langå

24 timers dyst om fisk på krogen starter fredag

Det er laks som denne, lystfiskerne kan fange i Gudenåkonkurencen. Denne har fangstdato i går den 13. september og er fanget af: Andrzej Tomasz Malanowicz Laksen måler: 76.0cm, og vejer 4,380 kg.

Ørredfonden afholder igen i år den traditionsrige Gudenå konkurrence, som starter i morgen fredag den 15. september klokken 16.00 og slutter 24 timer senere, nemlig lørdag klokken 16.00.

Arrangørerne forventer mellem 250 – 400 ivrige lystfiskere, og deltagerbeviser kan stadig købes hos Grejbiksen Trige, Cirkel K Bjerringbro, Langå Camping, Bamsebo Camping, Lystfisk.dk, Randers Jagt og Fiskeri og JAFI Viborg eller på nettet.

Der fiskes på flere strækninger: Bjerringbro – Langå – Randers og – Hadstens foreningernes fiskevand i Gudenåen og Lilleåen.

Fredag aften fra klokken 20.00 – 23.00 kan der købes grillet helstegt pattegris, kartoffelsalat og øl/vand på sportspladsen i Langå.

Indvejning sker igen på Langå Stadion. Der vil være åbent for indvejning i hele konkurrencetiden, Indvejning afsluttes lørdag klokke 16:00. Fiskene anbringes efter indvejning i kølevogn. Der er præmieuddeling lørdag klokken 16:15.

Ørredfondens bestyrelsen har besluttet at overskuddet fra Gudenåkonkurrencen går til Ørredfondens arbejde for havørreden i Gudenåsystemet.

Ørredfondens bestyrelse vil senere på året vurdere om en del af overskuddet kan doneres til ekstraordinær udsætning af laks i Gudenå. I 2014 og 2015 blev der således doneret 15.000kr og i 2016 25.000kr til ekstraordinær udsætning af laksesmolt i Gudenå.

Kommentarer