Godt og vel 50 borgere fra Uggelhuse og omegn var onsdag aften mødt op for at ære det dræbte ægtepar, Kirsten og Jørgen Kragh; men også for at vise deres støtte til sønnen, Lars Kragh, som i går blev sigtet for drabet på sine forældre.

Hele Danmark har siden weekenden kunnet følge med i den spektakulære sag om de 3 forsvundne personer, Kristen og Jørgen Kragh og deres søn, Lars Kragh. En sag, der fik en foreløbig afslutning i går med anholdelsen af Lars Kragh, som havde kørt rundt med sine døde forældre i bilen siden natten til fredag.

Læs også: To personer fundet døde – Lars Kragh sigtet for manddrab

Forældrene ejede huset i Uggelhuse

For borgerne i Uggelhuse har sagen været særligt tæt på. De dræbte, ægteparret Kirsten og Jørgen Kragh, har i fire år jævnligt haft deres gang i landsbyen, hvor de havde købt hus til deres søn, Lars, i håb om, at han her kunne finde ro og starte en ny tilværelse.

Lars Kragh var udsendt som soldat i Bosnien i 90’erne, og han har i mange år lidt af posttraumatisk stress-syndrom (PTSD) som følge af sin oplevelser i krigen. Noget hans forældre ikke lagde skjul på over for borgerne i Uggelhuse.

– Kirsten og Jørgen var meget åbne om, at Lars havde problemer, så vi vidste godt, at han havde det skidt, fortæller ægteparret Aksana og Jan Sørensen, der var genboer til Lars Kragh på vejen Halsager.

Læs også: Skrev til Dronningen: Den dræbte mor kæmpede for hjælp

Husker Lars Kragh som en flink fyr

Selv husker de ham som en stille men flink fyr, der dog holdt sig meget for sig selv.

– Vi kunne ikke mærke noget på ham i det daglige. Han opholdt sig meget i byen især det første år, og i den tid mødtes vi da af og til og fik en sludder – engang imellem over en øl. Det var altid hyggeligt, og vi har også grillet sammen en enkelt gang, hvor han havde sin datter med, husker Jan Sørensen.

Han fortæller også, at Lars Kragh stort set ikke viste sig i byen de seneste 3 år.

– Efter det første år forsvandt han nærmest. Vi så ham en sjælden gang imellem, når han kom forbi på sin motorcykel, men han kørte altid igen uden at tale med nogen.

Lars Kraghs forældre, som selv boede i Låsby, var til gengæld jævnligt i Uggelhuse for at se til huset og ordne haven. Og ved de lejligheder snakkede de ofte med genboerne.

Jan Sørensen talte dog ikke med dem, da kom til Uggelhuse den skæbnesvangre torsdag i sidste uge.

– Jeg lå på sofaen inde i stuen og hørte godt bilen komme. Og efter 20 minutter kunne jeg høre græsslåmaskinen gå i gang. Alt virkede helt normalt, fortæller han.

Han og hans kone var ikke klar over, at Lars Kragh også var i huset den dag, og de har heller ikke observeret, hvornår bilen er kørt igen. Så de blev noget rystede, da politiet pludselig dukkede op lørdag og afspærrede matriklen overfor.

Sympati fra borgerne i Uggelhuse

Resten af historien – i al sin gru – kender parret og alle andre nu kun alt for godt. Men der er ingen fordømmelse hos hverken de to genboer eller medborgerne i Uggelhuse.

Læs også: Lars Kraghs forældre slået ihjel med økse

Det var da også Akasana Sørensen, som tog initiativet til aftenens fakkeltog. I samarbejde med borgerforeningen fik hun og Jan Sørensen med få timers varsel arrangeret fakkeltoget, som samlede godt og vel 50 af byens borgere.

– Vi gør dette til minde om Kirsten og Jørgen, fordi det er så forfærdeligt og tragisk, at de er blevet dræbt. Men vi gør det mindst ligeså meget for at markere vores støtte til Lars, som selv er offer for et system, der ikke kunne hjælpe ham.

Højtidelighed med tale og sang

Klokken 20.00 gik borgere i alle aldre gennem byen med tændte fakler. Turen endte på Halsager ved huset, hvor politiets afspærringsbånd stadig vidnede om den tragiske hændelse. Faklerne blev sat i jorden og blomster lagt til ære for de afdøde.

Se fakkeltoget her:

Sognepræst, Børge Jensen, Assentoft , deltog i arrangementet, og han holdt en tale, hvor han blandt andet opfordrede til ikke blot at tænke på de pårørende, der er berørt af den tragiske hændelse, men også at tænke på de soldater, der er vendt hjem, traumatiserede efter deres oplevelser i de krige, de har været sendt ud i. Han takkede også arrangørerne for initiativet.

Efterfølgende bad man fadervor i fællesskab og sang ‘Altid frejdig, når du går’.

Læs og hør præstens tale her:  

Arrangementet sluttede, hvor det startede – i bålhytten ved forsamlingshuset. Her gav borgerforeningen kaffe, som borgerne sammen kunne sidde og summe over efter en – på sin egen måde og trods alt hyggelig aften – oven på nogle dramatiske dage i den lille by.