Kultur

Workshop med gipsstøbning i Egeskov

Livets Vand inviteret til gratis kunstworkshop for børn fra 8 år og op.

Vær med til at støbe værker i gips med en spændende teknik i Langå Egeskov lørdag den 18. og søndag den 19. maj, begge dage kl. 11 til 15. Man opfordres til at medbringe madpakke og noget at sidde på.

Kunstworkshoppen d. 18.5 og d. 19.5 afvikles i samarbejde med Hakkehuset fra Silkeborg og Billedskolen Fantasia. Der er begrænset antal pladser så det er en god ide at tilmelde sig via fantasia-kreativskole.dk

Alle bedes møde op kl. 11.00 på P-pladsen Skovlystvej 41 A, Langå. Herfra vil man gå samlet hen til workshopstedet.

Kunstworkshoppen er optakten til hvad man kan opleve i Langå Egeskov i forbindelse med Europæisk Kulturregions Kulturfestival Genopdag. Festivalen finder sted i hele Region Midt i perioden d. 1.6. til d. 16.6. Kunstprojektet Livets Vand viser stedsspecifik kunst i Langå Egeskov i hele perioden, og d. 11.6. kan publikum deltage i en performativ picnic, med oplevelser for alle sanser skabt i samarbejde med performere fra Livets Vand og lokale musikere og kunstnere fra Langå. Hakkehuset.dk er arrangør.

Kommentarer