Det er ikke lovligt at foretage en omkonstituering af et byråd med det hovedformål at sætte visse politikere ud af spillet. Men det var i følge Kasper Fuhr Christensen (VL) Bjarne Overmark (BL) og Daniel Madie (K) lige hvad der skete, da de for to år siden mistede deres formandsposter for diverse udvalg. Derfor sagsøger de tre politikere nu Randers Kommune. 

“Konstitueringsaftaler skal ikke bare kunne laves om hver tredje måned med nye folk på formandsposterne for de forskellige udvalg. Aftaler skal ikke bare være noget, man laver med nogen, indtil man finder nogle andre at lave andre aftaler med” – sådan lyder Kasper  Fuhr Christiensen (VL), Bjarne Overmark (BL) og Daniel Madiés (K) baggrund for at sagsøge Randers Kommune for overtrædelse af Kommunestyrelsesloven.

I formiddag havde de tre inviteret pressen til først at overvære overleveringen af deres stævning til borgmester Claus Omann Jensen og dernæst et pressemøde i Bjarne Overmarks kontor i Randers Lejerforening.

Ifølge Kommunestyrelsesloven er det ikke lovligt for et byråd at foretage en omkonstituring med det hovedformål at begrænse bestemte politikeres indflydelse. Det var imidlertid lige, hvad der skete, da Kasper Fuhr Christensen, Bjarne Overmark og Daniel Madié i forbindelse med den nye konstitueringsaftale  mellem V og DF i maj 2015 mistede deres formandsposter for henholdvis Socialudvalget, Børn- og skoleudvalget samt erhvervs- og landdistriktsudvalget. Det mener de tre, som altså nu sagsøger Randers Kommune.

For de danske kommuners skyld

Selvom baggrunden er lokal, så er formålet med søgsmålet national, understregede Kasper Fuhr Christensen og Bjarne Overmark, på pressemødet. Efter den meget omtalte omkonstituering af byrådet i Randers for to år siden, har man set lignende processer i Rebild og Sønderborg – en trist tendens, som der skal sættes en stopper for, forklarede Bjarne Overmark.

– Vi vil gerne sætte en streg i sandet. Det er ikke godt for det danske kommunestyre, hvis politiske flertal midt i valgperioder kan foretage den slags udrensninger, bare fordi de er uenige med deres politiske modstandere. I modsætningen til statsministeren, der hele tiden skal have et flertal i Folketinget bag sig, så gør lovgivningen borgmestre til små bykonger, som kan miste deres flertal i byrådet, uden at der af den grund bliver udskrevet et kommunalvalg. Det gør manøvrer som omkonstitueringen i 2015 mulige, forklarede Bjarne Overmark

Baggrund: Debatten om skolelukninger

Både Bjarne Overmark og Kasper Fuhr har efter eget udsagn tilkendegivelser fra flere venstrefolk, der i dag fortryder omkonstitueringen i 2015. Erik Mouritsen, der har været konstitueret kommunaldirektør det sidste halvandet år, skulle i følge Bjarne Overmark også have givet en undskyldning for dele af sagens håndtering. En sag, der ifølge Kasper Fuhr Christensen og Bjarne Overmark ikke startede med omkonstitueringen, men derimod debatten om skolelukninger, som lå umidderbart før. Det var denne debat, der gjorde de tre udvalgsformænd så upopulære hos V og DF, at de mistede deres formandsposter, lyder påstanden i søgsmålet.

Kritikken fra Kasper Fuhr Christensen og Bjarne Overmark under skoledebatten gik på, at der blev holdt lukkede møder blandt de partier, der var enige om en ændring af skolestrukturen – møder hvor forvaltningen blev sat sving med research, og hvor der også blev udleveret materiale til deltagerne, som de uenige partier (VL og BL) i strid med loven ikke havde adgang til.

En straf for dårlig opførsel

Trods Velfærdslistens og Beboerlistens heftige kritik af beslutningsprocessen blev skolestrukturændringen med lukning af fem skoler vedtaget af Venstre, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet i januar 2015.

Ole Skiffard (S) og Susanne Ringe Sørensen (S) var i løbet af processen raget så meget uklar med deres eget parti, at de nogle måneder senere valgte at skifte til Venstre. På den måde fik DF og Venstre flertal- et flertal de straks brugte til at sætte omkonstitueringen i værk.

I forvaltningens tekst til byrådet dengang fremgik det, at udskiftningen af udvalgsformænd, var en konsekvens af den nye konstituringsaftale. Men i bilagene til stævningen, forsøger Kasper Fuhr Christensen, Bjarne Overmark og Daniel Madié at bevise, at det forholder sig lige modsat: Omkonstitueringen blev kun sat i værk for at vippe dem af pinden som straf for deres opførsel under forhandlingerne om en ny skolestruktur – Kasper Fuhr Christensen og Bjarne Overmark for deres vedholdne kritik af beslutningsprocessen og Daniel Madié for at trække sin støtte til den ændrede skolestruktur.

Sjældent at byrådsmedlemmer sagsøger kommune

De tre sagsøgere har tidligere haft omkonstitueringen i 2015 oppe i Statsforvaltningen, hvor de ikke fik medhold. Også Indenrigsministeriet og Folketingets Ombudsmand har de forsøgt af involvere i sagen, dog uden held. Den aktuelle stævning af Randers Kommune er næste skridt.

Det er sjældent, at byrådsmedlemmer sagsøger deres egen kommune. Faktisk findes kun et fortilfælde i nyere tid: VS’eren Villo Sigurdson, der i midtfirserne sagsøgte Københavns Kommune med Egon Weidekamp (S) i spidsen.