Erhverv

Virksomheder: Randers har det bedste ry nogensinde

Per Hastrup, formand for DI Randers-Norddjurs.
Spørger man virksomhederne i Randers, hvad de synes om kommunen, svarer de, at byen har fået et bedre ry som erhvervskommune siden sidste år. Det fremgår af DI’s årlige undersøgelse af den service og de rammer, som kommunen byder de lokale virksomheder.

De lokale virksomheder kvitterer for, at Randers har fået et bedre ry som en kommune, der kan tiltrække og holde på nye virksomheder og borgere. Ud af alle landets kommuner ligger Randers her på en 60. plads – det er den bedste placering, Randers nogensinde har fået i DI’s undersøgelse, når det gælder byens image. Og byens ry er vigtigt for virksomhederne – det er i top tre over de områder, som virksomhederne synes, kommunen bør prioritere højest.

– Når man som Randers nærmest ligger placeret med Aarhus som skarp konkurrent, er det vigtigt, at kommunen har et godt fokus på imagepleje. For er der noget, kommunen skal leve af, så er det, at der hele tiden kommer nye virksomheder og også gerne borgere til området, og at de bliver her, siger formand for DI Randers-Norddjurs Per Hastrup.

Han peger på, at kommunen gennem de seneste par år har arbejdet meget med branding af byen. Brandingprocessen har undervejs genereret input fra flere end 700 randersborgere, og har herudover involveret græsrødder, foreninger og virksomheder.

Samlet set lander Randers på en 56. plads ud af alle landets kommuner, når alle erhvervsvilkår er talt sammen. Det er en lille tilbagegang på fire pladser siden sidste år.

Et af de områder, som fortsat kræver en del arbejde, er de kommunale veje og den kollektive trafik. Det er ubetinget den indsats, som flest af de lokale virksomheder ønsker, at kommunen gør noget ved. Og her er Randers altså gået ti pladser tilbage i undersøgelsen.

– Man kan sige, at kommunen her får klart svar fra virksomhederne. Hvis de skal kunne vokse og skabe flere arbejdspladser, er der behov for at se på, om det lokale vejnet kan udbygges bedre. For medarbejdere skaber ikke megen værdi i de timer, de spilder i en trafikprop. Virksomhederne har brug for god adgang til både kunder, leverandører og medarbejdere, og vi har altså store udfordringer med trængslen i byen, siger Per Hastrup.

Han peger på, at der længe har været brug for en ekstra bro over Gudenåen til at aflaste flaskehalstrafikken over den nuværende Randersbroen. Her krydser der dagligt flere end 43.000 biler. Det gør Randersbroen til den tungest trafikerede strækning uden for København.                                                                                                              

Et andet område, som også kræver en ekstra indsats, er kommunens konkrete planlægning af erhvervsgrunde, så der er plads til både by- og erhvervsudvikling. Her er kommunen faldet 16 pladser siden sidste år.

– Det er vigtigt, at Randers Kommune i planlægningen tager højde for, at der både skal være plads til at leve og drive erhverv i byen. Flere virksomheder melder tilbage, at de har store problemer med at få lov til at udvide deres areal. Og så er det altså ikke nemt at producere noget mere, så vi kan skabe flere arbejdspladser og mere velfærd til østjyderne, siger Per Hastrup.

Fakta om Lokalt Erhvervsklima 2017:

– DI’s undersøgelse Lokalt Erhvervsklima 2017 er Danmarks største undersøgelse af kommunernes erhvervsklima. Det er ottende år i træk, at DI laver undersøgelsen.

– 7.600 virksomheder inden for Dansk Industris brancher, bl.a. produktion, transport, fødevarer, engroshandel og service har svaret på undersøgelsen i 2017. De har blandt andet vurderet kommunernes overordnede erhvervsvenlighed og helt specifikke erhvervsvilkår som f.eks. skattetryk, kommunal sagsbehandling, adgang til arbejdskraft, infrastruktur og kommunernes image mv.

– Virksomhedsledernes bedømmelser vejer 2/3 af undersøgelsens resultat, mens den sidste tredjedel afgøres af statistiske faktorer som skat, grundskyldspromille, privat beskæftigelse, antal nystartede virksomheder og erhvervsfrekvens mv.

Kommentarer