Læserindlæg af Poul Rubach, Bækkevej 28, Harridslev

Mit første byrådsmøde – som tilskuer – var på Havndal Skole 6. marts. Stor tak til initiativpersonerne og de andre politikere, der bakkede op om mødeformen.

Jeg indfandt mig tidligt og fik en siddeplads sammen med andre med fuldt udsyn til hele byrådet. Fra min plads var et langt bord ved de højre gymnastik-ribber besat med 15 politikere fra Venstre og Dansk Folkeparti. Bordet ved de venstre gymnastik-ribber var besat af 15 politikere fra Socialdemokratiet, Beboerlisten, SF, Radikale og Konservative. Midt imellem var ordstyreren (borgmesteren) fra Venstre.

Der blev rykket lidt rundt på punkterne, så de 50 tilhørere fra familieplejergruppen kunne tage hjem, efter deres punkt var færdigbehandlet. Radikale foreslog plejefamiliernes honorering som en gennemsnitsmodel, som Aarhus bruger. Dette blev nedstemt med 16 mod 15.

Velfærdslisten foreslog, at forsøget på at forringe plejefamiliernes lønforhold ophørte med henvisning til, at Socialpædagogernes Landsforbund fraråder nye plejefamilier at arbejde for Randers Kommune. Dette blev nedstemt 16 mod 15.

Velfærdslisten, Konservative, Radikale og Beboerlisten var stærkt bekymrede for, at det gik hårdt ud over de allersvageste – de anbragte børn – hvis de blev flyttet til andre pasningssteder. Denne bekymring havde højre side i gymnastiksalen slet ikke.

Så kunne plejefamilierne godt gå slukøret hjem.

Velfærdslisten foreslog genåbning af 7.-9. klasserne på Havndal Skole. En teknisk let øvelse, da skolen er der, og børnene bare kan blive på skolen efter 6. klasse. Det blev noget skuffende nedstemt med 25 mod seks (var det vist).

Det er ikke engagerede skole-ildsjæle, der udvikler den kommunale folkeskole til det bedre, men det falske flertal har jo magten. Selv engagerede forældres ønske om at etablere en friskole i Gjerlev – så byen kunne hænge sammen – blev taktisk forpurret af flertallet for længe siden.

Som nykigger til et byrådsmøde kan man næsten blive i tvivl om formålet med mødet. Alt var aftalt på forhånd, og ingen blev overbevist om noget andet. Naturligvis diskuteres i udvalgene, og på byrådsmøderne fremlægges blot synspunkter.

Konservative, Beboerlisten, Radikale og Velfærdslisten kæmpede en gæv kamp, uden at politikerne ved bordet ved de højre ribber gjorde andet end at kigge uinteresseret ligeud og stemme efter bordformandens ønske. Kun Anders Buhl-Christensen og Jens Peter Hansen kom med et indlæg.

Jeg blev noget imponeret af højre bordformands evne til at dressere sine politikere til at stemme fuldstændigt ens og næsten i takt. DF-politikerne må have forvildet sig ind i Venstres lokale, da afstemningseksercitsen blev indøvet.

Jeg var spændt på at høre den meget omtalte negative tone i byrådssalen, men jeg synes nu, der blev talt pænt og sobert af alle. Den – til tider – lidt skarpe retorik (ikke denne aften) er vel forståelig, når det falske flertal stemmer vigtige beslutninger hjem med 16-15, så over halvdelen af befolkningen føler sig snydt.

Vi savner stærkt en borgmester, der søger det brede flertal, så den ægte demokratifølelse kan indfinde sig.

En lidt sjov detalje er det, at Venstre nu vedvarende omtaler landdistrikterne som “de fantastiske landdistrikter”. De var nok knap så fantastiske, da byrådsflertallet nedlagde en landsbyskole og ønskede at fjerne overbygningen fra en del andre.

Nu er valgkampen gået i gang, og Venstre og DF prøver ihærdigt at charmere landbefolkningen for at tilbageerobre de mange forsvundne stemmer. Det bliver spændende at se, om det virker.

Byrådsmødet var for mig en god oplevelse, der skal gentages.