Kultur

Verdensmål og affaldssortering på Jennumparkens fritidshjem

Jennumparkens fritidshjem arbejder med verdensmålene – og har i denne tid fokus på skrald.

Det var planlagt, at de to fritidshjemsgrupper skulle arbejde med ”Fridas fødselsdag” og juniorklubben med ”Efter festen” sammen med Randers kommunes affaldsskole.

Inden de nye corona-restriktioner, nåede de yngste heldigvis at være med til ”Fridas fødselsdag”. En leg, hvor der blev talt sammen om det afholde en fødselsdag.

Bagefter var børnene med til at sortere alt det affald, der var opstået til fødselsdagen. Efterfølgende legede børnene fangelegen ”Skraldehelten og det flyvende affald”.

Til sidst samledes børnene igen på gulvet til en lille snak om verdensmålene, og hvor de blev præsenteret for skraldeindsamlingsvognen.

Børnene var meget lydhøre og interesserede og kom med mange spørgsmål.

Skraldeindsamlingsvognen skal børnene bruge, når de den 1/10 igen skal samle skrald i området omkring Jennumparken.

Kommentarer