Debatindlæg af Jens Peter Hansen medlem af Randers Byråd (V).

Meget kan ske i et valgår. Efter afbud pga. konference i udlandet, har jeg først nu fået hørt og fulgt op på Byrådets behandling af sagen om privatisering af de veje, der alene benyttes af ejendomme ved vejen. Jeg bliver noget overrasket over at konstatere, at Velfærdslisten gør sig til talsmand for, at ejendomsbesiddere skal forgyldes med mindst 190 mio. gode skattekroner fra den kommunale kasse.

Det er svært at forstå, at Velfærdslisten vil bruge så mange penge på at dække ejendomsbesiddernes helt private udgifter, når Velfærdslisten i en uendelighed harcelerer over, at der bruges 130 mio. på Hal 4, hvor udgiften dog kommer offentligheden til gode.

Byrådet vedtog i 2011 at starte en proces med privatisering af veje, der alene benyttes af ejendomme ved vejen. Denne beslutning blev truffet for – efter kommunesammenlægningen – at harmonisere vejenes status, så at borgere, der bor ved samme type af vej, behandles lige.

Vi kan stoppe nedklassificeringen, men skal så – for at behandle borgerne lige – naturligvis tilbagerulle de 40 km, der allerede er nedklassificeret. Og det stopper ikke der: Enhver grundejer, der bor ved en privat fællesvej, kan med henvisning til ligebehandling kræve, at vejen opkvalificeres, så kommunen overtager drift og vedligehold.

Alene i byzone er der ca. 200 km private fælles veje. En opkvalificering af disse over en 20 årig periode vil hvert år forøge driftsbudgettet for veje med ca. 460.000 kr. årligt, således at den årlige merudgift efter 20 år ender på 9.200.000 kr. Set over 30 år – for nu at anvende den målestok som Velfærdslisten anlægger ift. Hal 4 – bliver det til 192 mio. kr. inkl. engangsudgifter til matrikulære ændringer.

De 192 mio. dækker vel at mærke veje i byzone. Oveni kommer veje i landzone. F.eks. er der på Asfergvej, hvor jeg bor, tre grusveje (1750 m) der i givet fald kan kræves opkvalificeres.

Beslutningen om at nedklassificere veje rammer ikke landdistrikter specielt hårdt – tværtimod. Det kan enhver forvisse sig om, ved at gå ind på webkort.randers.dk og der vælge temaet Mulige nedklassificeringer. Man vil se, at det er Randers samt centerbyerne Langå, Assentoft og Spentrup, der tegner sig for størstedelen af mulige nedklassificeringer.