Vejledning til fremtiden
I sidste uge var der uddannelsesaften for erhvervsuddannelser i Arena Randers. I denne uge er der samme sted uddannelsesaften for de gymnasiale uddannelser. Tradium var med på begge aftener.
Arena Randers danner i disse uge rammen om et inspirationsforum for unge i Randers. Her har de til uddannelsesaftener kunne indsamle viden om de forskellige ungdomsuddannelser, som findes i byen.
I sidste uge var det erhvervsuddannelserne der blev vist frem. Her demonstrerede elever fra de forskellige uddannelser, hvad deres fag gik ud på. Samtidigt kunne unge fra 8. og 9. klasse, samt deres forældre, snakke med undervisere, elever og mestre, som repræsenterede de virksomheder, der står klar med lærepladser til de unge.
Mandag og tirsdag i denne uge, kom turen til de gymnasiale uddannelser. Her var vejledere og elever fra Tradiums gymnasiale uddannelser, HTX, HHX og EUX klar til at tale om mulighederne på de forskellige retninger – samt fortælle om studielivet på skolerne.
-Jeg kan godt lide sprog og rejser, derfor regner jeg med at vælge HHX, forklarede Tilde. Hun går lige nu i 8. klasse og besøgte den gymnasiale uddannelsesaften, sammen med sin mor.
Tilde var rundt at se de forskellige stande og fandt også EUX-uddannelsen spændende. Her kombinerer man et svendebrev med en studentereksamen, så du bagefter kan læse videre, fx på universitetet.
Til Åbent Hus på Tradium d. 28. november kl. 16-19, kan du finde yderligere inspiration til dit valg af uddannelse. Her vil der også være mulighed for at tale med elever og undervisere, samt snuse til omgivelserne, som huser dit kommende studie.
Kommentarer