Gjerlev

Varetægtsfængsel i 14 dage til Gjerlev-kvinde

Den 69-årige kvinde fra Gjerlev-egnen, som i dag blev fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Randers blev efterfølgende varetægtsfængslet i 14 dage for ulovlig opbevaring af våben og ammunition.

Den ældre kvinde blev varetægtsfængslet for at have haft en 7,63 kaliber pistol ladt glatløbet 16 kaliber haglgevær og en 22 kaliber ladt salonriffel. Sidstnævnte kan blandt anvendes til at aflive småvildt, og kvinden indrømmede, at det var med salonriflen, hun havde skudt de 16 små hunde.

Hun forklarede i retten, at våbnene havde tilhørt en nu afdød kæreste, og at hun havde beholdt dem uden at tænke over, at det måske var ulovligt.

Hun forklarede videre, at hun ikke havde planer om at bruge våbnene til noget, men salonriflen kom dog i anvendelse, da hun skød 16 af de i alt 61 hunde, som alle levede under kummerlige forhold på ejendommen.

Politi og dyreværnsfolk var på ejendommen første gang den 8. februar. Her fandt man 27 vanrøgtede hunde, som omgående blev taget med.

Den 69 årige kvinde fortalte i retten i dag, at hun efter det besøg ville have skudt en anden flok på 19 hunde, som hun holdt skjult i en anden bygning i nærheden.

Hun nåede dog ikke at gennemføre sit ærinde, før politi og Dyrenes Beskyttelse besøgte ejendommen igen den 17 februar.

Varetægtsfængslingen på de 14 dage blev af kvinden kæret til Landsretten, mens anklager Birgitte Ernst kærede med anmodning om fire ugers varetægtsfængsling.

Kommentarer