Debatindlæg af Poul Rubach, Bækkevej 28, Harridslev
Byrådskandidat for Radikale

Efter den politiske paneldebat onsdag den 7. juni i Stevnstrup, kan det næppe komme bag på nogle, at skolestrukturen og dens følger bliver det helt store tema i valgkampen op til KV17 i november.

Nu havde venstre m. fl. realitetssans nok til, at skolestrukturen ikke kunne blive gennemført, hvis planerne blev lagt åbent og ærligt frem op til sidste kommunalvalg i 2013.

Efter vedtagelsen og den vedvarende modstand fra vælgerne, begyndte argumenterne/forklaringerne at dukke op.

Udtalelser fra januar 2015:
Nyhuus(S) udtaler: ”Vi kender tilgangen til privatskolerne i Randers. Det er en udfordring, vi tager op nu. Vi forsøger nu at gøre noget ved fravalget af folkeskolen”.

Da journalisten borede lidt dybere, udtalte Nyhuus lettere irriteret: ”Hvis vi ikke troede, det var godt for børnene, gjorde vi det jo ikke.”

Anders Buhl(V) troede også, det ville dæmme op for elevflugten fra folkeskolen til de private udbud. Samtidig bebudede han, at det ikke var for at spare på folkeskolen.

Tja, enten talte de usandt, eller havde de helt mistet situationsfornemmelsen.

Kommunalforsker Roger Buch skrev i efteråret 2014, at han ikke har oplevet, at der spares penge på afvikling af skoler, som kan sammenlignes med de truede. Øget buskørsel, oprettelse af friskoler og søgning til private skoler æder hele provenuet.

Nu ser vi efterfølgende, at han jo havde ret.

Socialdemokratiet stemte, som bekendt for skolestrukturen, men efterfølgende er der kommet skår i parløbet med Venstre.

Michael Firlings Mouritsen skriver: ” Det er forrykt, at vi laver en ny struktur, og at flertallet så straks udhuler provenuet, siger han med henvisning til de besparelser, som DF og Venstre har vedtaget-”. Han sætter spørgsmål ved, om de skulle have lavet skolestrukturen om.

Lærerforeningen frygter nedlæggelse af 40 lærerstillinger til næste år.

Man skal være mere end almindelig byrådsnaiv, hvis man tror indlæringsniveauet højnes med flere elever i klasserne og de store besparelser. Desuden skolens udfordringer med bl.a. diagnosebørn og de andre inkluderede elever.

Da disse besparelser tilsyneladende ikke var nok, er det nu de allersvageste (børn, der får specialundervisning), der skal holde for. Disse yderligere besparelsesforslag er nu sat i høring.

Som kuriosum er hal-4 ikke sat i høring. Her behøver byrådsflertallet ikke borgernes opbakning.

Kun vælgerne kan fremover forbedre børnenes vilkår i folkeskolen. Mange partier og lister vil børnene det bedste, – og ja, – jeg håber naturligvis på opbakning til Radikale, der om nogen har børns vilkår som kerneopgave.