Uggelhuse fejrede byfest for 29. gang
Der var gang i Uggelhuse i weekenden, hvor byfesten blev afholdt for niogtyvende gang. Se billedegalleri og video med havetraktortræk her.
Så blev Uggelhuse byfest endelig skudt igang. Festen startede torsdag med dyreskue efterfulgt af de indledende runder i den traditionsrige volleyballturnering. Derudover var der gang i indianerlejren med både popcorn og pandekager på bål.
Fredag var de voksnes dag med fællesspisning og musik i teltet. Årets band var The Hillbillies, der spillede op til en kanonhyggelig aften omringet af glade mennesker.
Lørdag startede med kræmmermarked klokken 10 og fortsættelsen af volleyballtuneringen. Derefter kom hundeopvisning, Uggelhusedyst, skattejagt for de små og motorcykelkørsel. Imens alt dette forgik var der gang i hoppeborgen, diverse børneboder og stærkmandskonkurrencer. Der blev solgt sandwich, pølser og fritter i Foderbrættet. Baren var selvfølgelig også åben, så gæsterne ikke gik til i sommervaren.
Lørdag aften kom der gang i grillen til fællesspisning efterfulgt af Bingo Banko. Søndag gik det løs med med de afsluttende runder af volleyballtuneringen, og så startede indvejningen af havetraktorer blandt andet til Finalen i Junior Cup. Der var gang i sæbebobbelfestivalen og kagekonkurrencen, som sluttes af med kaffebord og præmieoverrækkelser. Der var også udtrækning til det store lotteri, der blev solgt løbende på pladsen i hele weekend.
Kommentarer