Tyske lieder og danske sange i Sct. Peders Kirke
Skrevet af: Hanne Lund Nielsen
På dagen for Danmarks befrielse, lørdag den 4. maj, bliver musikken fra Tyskland og Danmark sat side om side.
Det sker, når Sct. Peders Kirke byder på eftermiddagskoncert kl. 16.00. Tyskland repræsenteres med musik af Robert Schumann og Carl Nielsen leverer musikken til en håndfuld danske sange.
Det er Kasper Laursen, der synger og han akkompagneres af Vibeke Bonde Persson på kirkens flygel. Begge musikere er født og opvokset i Randers og har tilknytning til Sct. Peders Kirke. Programmet er sammensat af både tysk og dansk tekst og beskriver, at trods forskelligheder er glæden ved livet og kærligheden noget vi alle har til fælles.
Der er en entré på 50 kr. til koncerten, der varer ca. en time.
Dette er en nyhed indsendt af Hanne Lund Nielsen. Du kan også indsende nyheder under INDSEND NYHED i topmenu.
Kommentarer