Randers By

Træning til indre ro på Randers Sundhedscenter

Fysioterapeut Mette Gert Kandborg fra Randers Sundhedscenter står for oplæg og øvelser med mentaltræning.

Stress, angst, depression og lavt selvværd er en uønsket del af flere og flere menneskers hverdag. Randers Sundhedscenter laver nu en introduktion til mentaltræning, der kan afhjælpe mange af de mest almindelig ubalancer i det moderne menneskes liv og give mere indre ro.

Randers Sundhedscenter indbyder nu interesserede borgere til et gratis oplæg om mentaltræning. Mentaltræning stammer fra elitesporten, hvor udøverne bruger det til at forbedre sportslige præstationer. Metoden har dog også vist sig at være effektiv på mange andre områder:

”Mentaltræning kan have en positiv effekt på mennesker med for eksempel stress, depression, forskellige fobier og angst. Det kan give mere glæde, forbedret søvn, indre ro og sågar smertelindring,” fortæller fysioterapeut Mette Gert Kandborg fra Randers Sundhedscenter.

”Mens man slapper af og lytter til lydfiler, aktiverer man sin underbevidsthed og træner hjernen i en ønsket retning. Det kan være, man føler sig stresset i hverdagen og ønsker at få mere ro og overskud,” forklarer Mette Gert Kandborg.

Arrangementet er gratis og foregår torsdag d. 11. maj kl. 16.30 – 18.00 i Randers Sundhedscenter. Tilmelding foregår via mail til Mette.Gert.Kandborg@randers.dk eller via tlf. 51488267. Deltagerne bliver også instrueret i, hvordan de selv kan forsætte mentaltræningen derhjemme.

Kommentarer