Kultur

Tradium uddelte legater i Helligåndshuset

I Helligåndshuset i Randers, blev der i går fredag uddelt legater til 28 flittige elever fra Tradiums erhvervsuddannelser, som har gjort sig særligt bemærket på deres studier, både for at være dygtige elever, men også for at være gode kammerater og gøre en ekstra indsats.

– I kan noget der er brug for. Verden venter på jer og I kan sætte jeres fingeraftryk på verden og skabe noget, var ordene Bent Oppelstrup, områdedirektør på Tradium, fremførte i sin tale til legatmodtagerne.

– Det gik lidt hurtigt, startede Andreas Juul Jespersen, der var udpeget på elevernes vegne, til at holde deres takketale. Kort forinden havde rejst sig et øjeblik for tidligt, ift. hvornår han skulle tale, men det var der en god grund til.

-Det er fordi jeg er så ivrig efter at sige tak, på alle os legatmodtageres vegne, for det er simpelthen så fantastisk og en stor anderkendelse, at vi har modtaget de her legater, forklarede Andreas.

Efter legatoverrækkelserne, var der reception for eleverne og deres familier, også i helligåndshuset.

De følgende virksomheder, fonde og organisationer uddelte legater i helligåndshuset:

Sydbank
Randers Haandværker- og Industriforening
Dansk Metal
HR-Industries
Verdo
Praxis
Randers Tandhjulsfabrik A/S
Randers Køleteknik på vegne af Smedemesterforeningen og arbejdsgiverne
Sparekassen Kronjylland
Fonden for Flid og Dygtighed

Om Tradium

Erhvervsskolen Tradium er et uddannelsesmæssigt kraftcenter, som udbyder en lang række ungdoms-, voksen- og efteruddannelser inden for det merkantile og tekniske område: hhx, htx, eux, eud og AMU. Skolen beskæftiger ca. 460 medarbejdere og underviser 2.900 årselever på syv adresser i Randers, Hobro og Pederstrup. Tradium har en vision om at være en internationalt orienteret og stærk partner for erhvervslivet samt en udviklende og attraktiv arbejdsplads med professionelle medarbejdere.Læs mere på

Kommentarer