En tak til Gjerlev i bogform
Preben Svanekiær fra Solrød Strand, der er tidligere medlem af Roskilde Amtsråd og af Hovedstadsrådet har udgivet en bog om sit begivenhedsrige liv, der fra 1945-1952 blev levet i Gjerlev. Bogen kan købes i Dagli’brugsen i Gjerlev, som forfatteren også besøger 10. juli.
I en alder af 78 år har Preben Svanekiær fra Solrød Strand, der er tidligere har været medlem af Roskilde Amtsråd og af Hovedstadsrådet besluttet at udgive en bog om sit lange og begivenhedsrige liv. Bogen der udgives gennem Forlaget Mellemgaard ApS i Odense er udgivet 17. juni og kan købes i alle boghandler landet over. Derudover kan bogen erhverves i Dagli’brugsen i Gjerlev. Det skriver Randers Amtsavis, der også citerer forfatteren for en stor til sin familie på mødrene side, der kommer fra Gjerlev:
»Jeg kan se tilbage på en langt og lykkeligt liv. At jeg udgiver mine erindringer i bogform kan også give andre mulighed for at få et indblik i mit liv, og hvordan man ellers levede for over 70 år siden som barn på Nørrebro og i Gjerlev. Bogen skal også ses som en stor tak til den jyske familie på min mors side (Velling familien) fra Gjerlev ved Randers fortsætter Preben Svanekiær, Her opholdt jeg mig fra 1945 til 1952. Det var fra jeg var syv år, til jeg blev konfirmeret som 14-årig. Jeg var ikke noget nemt barn, men jeg er sikker på, at min bedstemors »strenge« men kærlige opdragelse er kommet mig til gode senere i livet. Et par på ørene med måde, når jeg trådte for meget ved siden af, og det gjorde jeg – er jeg sikker på ikke har skadet. Det er vigtigt, at grænserne er afstukket, så man som barn ved »hertil og ikke længere«. Nu håber jeg ikke, at min søn får et chok, når han læser om sin uvorne far,« siger Preben Svanekiær.
Preben Svanekiær er 10. juli mellem klokken 10.00 og 11.30 til stede i DagliBrugsen i Gjerlev, hvor man kan møde ham, få en snak og få signeret sin bog. Som en sidegevinst byder brugsuddeleren på et glas vin.
Kommentarer