Læserindlæg af Frederik Glerup Christensen, spidskandidat for Alternativet Randers.

1. Borgernes forslag direkte i byrådet
Borgernes forslag i byrådet vil sikre borgernes interesse og engagement i det politiske arbejde mellem valgene. Den politiske samtale mellem borger(e) og byråd skal ikke kun finde sted hvert fjerde år op til valg, men i højere grad mellem valgene.

En god dialog forudsætter gensidig respekt og (forsøg på) forståelse fra alle parter. Hvis borgerne på denne måde inviteres ind i politikudformnings- og udviklingsprocessen, vil der forhåbentligt opstå en mere naturlig og frugtbar dialog.

2. Eksperimenter med flexjobs- og flexboformer
Mennesker er forskellige steder forskellige stadier i livet. Man har naturligvis andre behov som børnefamilie end som studerende, og det er på tide at eksperimentere med alternative måder at bo og arbejde på. Det kunne for eksempel være kortere arbejdstider for børnefamilier ansat i det offentlige – som man så har kunnet spare op til. Som ung studerende har man muligvis også mere overskud, så ved at stille billige boliger til rådighed for studerende mod at de tager aktivt del i et fællesskab (på et plejecenter osv.), vil man kunne skabe nye dynamikker, til fordel for den studerendes pengepung og det menneskelige nærvær på et center.

3. Genetablering af helhedsprojektet
I tråd med Alternativets helhedsorienterede syn på mennesket, giver det god mening med projekter, der arbejder med alle de menneskelige faktorer i mødet med (udsatte) mennesker. Helhedsprojektet i Familieafdelingen gjorde lige netop det. Helhedsprojektet støttede op om alle de menneskelige sider i et familieliv, og gennem et nært tilknyttet team, opstår der en meningsfuld behandling af udsatte familier. Derfor skal helhedsprojektet genetableres i Randers kommune permanent.

4. Bæredygtige byrum
Randers er en by og en kommune, der kommer til at blive mærket af klimaforandringerne. Gudenås breder stiger, og det kræver kreative, bæredygtige løsninger. Bæredygtige byrum giver plads til menneskelig udfoldelse, og derfor giver det mening at give byrummene tilbage til borgerne og sende bilerne ud af gågaderne.

Bæredygtige byrum er mangfoldige. Derfor ønsker vi at øge lokalbefolkningens muligheder for at skabe indhold i deres by – i Randers såvel som i oplandsbyerne. Det kunne man for eksempel gøre ved at omdanne (nogle af) parkeringspladserne inde i byrummene til lånbare markedspladser for kommunens foreninger.

5. Styrkede iværksættermiljøer
Randers er en iværksætterkommune. Her grundlægges mange nye, kreative virksomheder – hvoraf mange desværre forsvinder. En af kommunens store udfordringer bliver at fastholde virksomheder inden for kommunens grænser. Jeg ser tre modige muligheder:

Etablér uddannelser i kommunen, så nyuddannet arbejdskraft er tæt på virksomhederne. Her giver det selvfølgelig mening at hente uddannelser til byen, hvis arbejdskraft virksomhederne efterspørger.

Gød jorden for et delvist offentligt finansieret internationalt iværksætterhus, så kommunen også kan tiltrække ekspertise og iværksættere fra hele verden.

Indfør et eksperiment med en toårig iværksætterydelse, der skal være med til at gøre flere til arbejdsskabere.

6. Et tillidsbaseret nærdemokrati
Den kommunale forvaltning og politikerne skal have mod til at have tillid til vores kommunalt ansatte og institutionerne. Min oplevelse med at give ansvar (tilbage) til mennesker er, at de vokser med opgaven. Relationen mellem borger og det offentlige skal altså i højere grad være baseret på tillid. Det gør, at institutionerne og deres bestyrelser får mere frihed til at tilrettelægge rammerne og indholdet på deres institution – et arbejde, de er langt mere rustet til end kommunale politikere. Det vil også spare det offentlige ressourcer, da der bliver mindre bureaukrati at holde styr på.

7. Et nyt vækstbegreb
Når man traditionelt taler om vækst i det offentlige, taler man som udgangspunkt om økonomisk vækst. At gøre op med det konventionelle vækstbegreb er for mig essentielt, hvis vi skal udvikle kommunen i en retning, hvor man tager højde for de tre bundlinjer: Den økonomiske, den sociale og den miljømæssige.

Det nye vækstbegreb skal lige netop dække over bundlinjernes relationer til hinanden. Hvilke økonomiske effekter kan/har dette forslag? Hvilke sociale konsekvenser har et givent forslag? Det er essentielt, fordi det er vigtigt at snakke om, hvorvidt væksten er reel, hvis man gennemfører nogle politiske forslag, som slår negativt ud på en af de tre bundlinjer. Giver det mening at snakke om vækst, hvis man øger virksomhedernes økonomiske vækstmuligheder, men forringer chancerne for at flygtninge kommer i arbejde?

—

De ovenstående punkter er forslag til, hvor en modig Randers Kommune kan markere sig. Politik er en størrelse, der hele tiden flytter sig og er i udvikling, derfor vil der nok være nogle af disse 7 punkter, som andre partier i en eller anden afskygning arbejder med – måske er den allerede ved at blive realiseret. Det vigtige for mig er, at vi holder os nysgerrige på nye løsninger, fordi morgendagen kræver disse af os. Jeg glæder mig til at snakke med og mødes med mange forskellige borgere, der hver har deres løsningsorienterede perspektiv på udfordringer.