Debat og politik

Stort program ved Folkemødet Randers på Landet

Folkemødet er en del af Kulturugen, som hvert år samler en række lokale foreninger og ildsjæle. Kulturugen 2025 byder på et imponerende program med både lokale og landskendte navne.

Når Kulturugen i Ø. Bjerregrav, Fussingø og Ålum løber af stablen fra 30. august til 8. september, står den traditionen tro på musik, kunst, foredrag og fællesskab. I år får ugen et nyt og debatskabende indslag: Folkemødet Randers på landet, som finder sted lørdag den 6. september kl. 10-13 på Naturskolen ved Fussingø Slot.

Ved folkemødet mødes borgere, politikere og foreninger for at drøfte, hvordan hele Randers Kommune kan udvikles – både by og land. Dagen indledes af Steffen Damsgård, formand for Landdistrikternes Fællesråd, efterfulgt af oplæg fra byrådsmedlemmerne Anne Hjortshøj og Louise Høeg samt folketingsmedlem Charlotte Mølbæk.

Efter oplæggene åbnes der for en bred debat om temaer, der berører livet i hele kommunen. Emnerne spænder fra fordeling af kulturmidler og etablering af nye byggegrunde til en mulig udvidelse af Landdistriktspuljen samt styrkelse af frivillighed og lokale arrangementer.

En uge med musik, kunst, foredrag og fællesskab

Folkemødet er en del af Kulturugen, som hvert år samler en række lokale foreninger og ildsjæle. Kulturugen 2025 byder på et imponerende program med både lokale og landskendte navne. Flere arrangementer er allerede udsolgte -blandt andet en koncert med Wafande i Ålum. Ugen byder derudover på kunstudstillinger på Fussingø Slot, koncerter med Johnny Madsen Cover, Rasmus Storm, børneaktiviteter, kirkekoncerter, fællessang, hyggelige aftener i forsamlingshusene og meget mere.

Mandag d. 8. september kl. 19 er der koncert med Lars Hannibal og Michala Petri på Fussingø Slot.  Billetter koster 100 kroner og kan købes på mobilepay 949598. Skriv navn og koncert.

Kulturugen er arrangeret af foreningerne i Ø. Bjerregrav, Fussingø og Ålum – med støtte fra ELRO-Fonden og Randers Kommune.

Praktisk om Folkemødet Randers på landet og Kulturugen:

Lørdag 6. september, kl. 10-13

Naturskolen ved Fussingø Slot

Tilmelding skal ske på mail til Peter Fast på Peter.Fast@outlook.dk eller til Inger-Lise Mørup på imorup332@gmail.com

Kulturugen finder sted 30. august til 8. september.

Find mere information på fussingoeslot.dk/begivenheder

Og læs mere om Kulturugen her

Kommentarer