Støt op om det lokale salg af Lillebror Lodder
Børnehjælpsdagens Lillebror Lotteri er på gaden fra 15. marts 2018. I Randers kommune kan man indtil videre købe de velgørende skrabelodder hos børn og unge fra 8. klasserne på Grønhøjskolen, Mariager Rideklub, Kristrup Tennisklub, Randers Freja Håndbold og Randers Golf Klub.
Ved at købe Lillebror Lodder støtter man de lokale skole- og foreningsbørn, der tjener 8,50 kroner for hvert solgt lod til 20 kroner. Overskuddet fra salget går til Børnehjælpsdagens arbejde for anbragte børn og udsatte unge i Danmark.
Der er gode præmier på højkant til dem, der køber et skrabelod: Gavekort på 200 kroner til Jysk, Matas, BR Legetøj eller Kop & Kande samt entrébilletter til en række danske forlystelsesparker.
Fortsat muligt at melde sig til
Børnehjælpsdagen ønsker 8. klasserne på Grønhøjskolen, Mariager Rideklub, Kristrup Tennisklub, Randers Freja Håndbold og Randers Golf Klub et rigtig godt salg og gør samtidig opmærksom på, at flere lokale foreninger, idrætsklubber eller skoleklasser kan nå at melde sig som sælgere.
Tilmelding kan ske i hele salgsperioden (15. marts – 28. maj 2018) via Børnehjælpsdagens hjemmeside www.bhd.dk
Det koster ikke noget at bestille lodder og udsolgte lodder kan returneres.
Fakta om Lillebror Lotteriet
- Børnehjælpsdagens Lillebror Lotteri sælges hvert forår af cirka 15.000 børn og unge fra danske skoler, fritidsforeninger og idrætsklubber.
- Sælgerne tjener 8,50 kroner for hvert solgt lod til en 20’er. Alle har fuld returret af usolgte lodder, og man er ikke forpligtet til at sælge et bestemt antal lodder for at opnå fortjenesten på 8,50 kroner.
- Tilmelding til Lillebror Lotteriet 2018 er startet og sker via Børnehjælpsdagens hjemmeside www.bhd.dk/lotterier
- Overskuddet fra Lillebror Lotteriet er med til at sikre Børnehjælpsdagens økonomiske eksistensgrundlag og går til hjælpeorganisationens arbejde med at styrke anbragte børn og udsatte unge i Danmark.
- Lillebror Lotteriet kom på gaden i 1926 og er dermed et af landets største og ældste lotterier. Den samlede gevinstsum er over 4,5 millioner kroner.
Kommentarer