Kultur

Skibet Lillebjørn er ladet med hygge, oplevelser og anekdoter

Se billedserie Fotoserie og video af Jan Szwed.

Randers Netavis har gennem foråret fulgt Lillebjørn fra klargøring, søsætning, sikkerhedstjek og prøvesejlads. Søndag var vi igen ombord og fangede nogle af de oplevelser man kan få på en tur med Lillebjørn. Her kan man passere fragtskibe, roere, sejlskibe og andre der færdes på fjorden. Der er et rigt fugleliv langs fjorden og længere ude ved kanaløen kan man ofte opleve sæler, som ligger og hviler sig.

Mens skibet sejlede behageligt ud af fjorden blev der tid til at høre om nye planer i samarbejde med Streetfood. Her bliver der mulighed for at Lillebjørn samler gæster op ved “Mokajen” til en sejltur med blandt andet mad og musik.

Der vil også være mulighed for ture Mellerup og besøge brænderiet Enghaven. Derudover kan man lje skibet til polterabend, fødselsdage og lignende.

Kaptajnen denne formiddag var Niels Erik Andersen, og vi fik et par anekdoter med undervejs.

Han kunne fortælle, at han har sejlet på de fleste af verdenshavene med alle mulige forskellige godsarter. Nils Erik bestemte sig i en meget ung alder at stikke til søs. I en alder af 14 år havde han købt vadsæk og en trøje og så var det hjem til mor og sige at nu stak man af. Det fik hun dog snart sat en stopper for ved at låse Niels Erik inde på sit værelse. Heldigt for ham, idet skibet han skulle have været med, gik ned med mand og mus ved Grønland.

En tur med Lillebjørn kan absolut anbefales. Se video fra turen her:

Kommentarer