Skattejægerne besøgte genbrugsjægerne hos Danmission
Godt 100 genbrugsjægere besøgte torsdag aften Danmission Genbrug på Hvedevej i Randers for at møde Jens Guldsmed-Thomsen og Mads Ejlersen, bedre kendt som de to skattejægere, fra TV-programmet af samme navn.
Og mange havde genstande med, som de gerne ville have eksperternes vurdering af.
En af de fremmødte var familien Krebs, som have flere ting med til en værdi af 5-6000 kroner.
En anden nysgerrig, Brian Jensen, havde medbragt to flotte vinkarafler fra 1870 i glas og sølv, som han mente kunne indbringe omkring 800-1000 kroner.
Også Jette Olsen var spændt på, om hendes medbragte italienske fad kunne indbringe 1.000 koner.
Der kigget, vejet, målt og tinget i den store hal, som er fyldt med gode gamle sager, lige klar til at gøre nytte hos nye ejermænd og -kvinder.
Selv kalder Danmission Genbrug Randers for byens måske bedste, flotteste og hyggeligste genbrugsbutik, hvor du som kunde vil opleve den helt unikke kundeservice fra alle de frivillige, der hver dag nyder at servicere kunderne og holde butikken flot og indbydende med masser af genbrugsguld til billige priser
Kommentarer