Sidste tilmeldingsfrist i dag til Krebsetur ved Alling Å
På lørdag den 9. september fra kl. 14 indbyder Signalkrebsegruppen og kokken Jakob Guldhammer interesserede til at komme og være med til at røgte og få smagsprøver på signalkrebs tilberedt på bålet ved shelteret ved Årslev og Alling Å.
Tilmelding til arrangementet skal ske til Hanne Wind-Larsen på e-mail hwl@randers.dk senest mandag den 4. september.
Mødested er shelterpladsen ved Årslev/Alling Å, Kallehavevej, 8900 Randers SØ. Brug eventuelt følgende koordinater: Google Maps 56.393385, 10.144826
Der vil være parkeringsmulighed ved Årslev Forsamlingshus, Hørningvej 6. Det tager ca. 15 minutter at gå til shelteret herfra.
Medbring tøj til vejret, og fodtøj der kan tåle at blive vådt. Husk også egne drikkevarer og 25 kr. til mad pr. deltager.
Randers Kommune er arrangør. Turledere er Knud Erik Vindum, Årslev og biolog Hanne Wind-Larsen, Randers Kommune.
Kommentarer