Kultur

Royal åbning af udstilling på Randers Kunstmuseum

Se billedserie Her vises Prinsesse Benedikte rundt på udstillingen på Randers Kunstmuseum. Fotoserie: Jan Szwed.

Lørdag blev udstillingen under navnet “Helen Schou – Monumenternes kvinde” åbnet på Randers Kunstmuseum af H.K.H Prinsesse Benedikte. Blandt de ustillede værker er forarbejdet til Den Jyske Hingst, 1969, som står på Østervold i Randers og rytterstatuen i Aarhus af Kong Christian X., 1955 .

Udstillingen rummer effekter samlet ind fra hele Danmark , og her kan man se mangfoldigheden i hendes værker, men hendes kærlighed til heste skinner igennem overalt. Helen Schou var selv en habil rytter og ud af en hesteopdrætter familie.

Helen Schou 1905 – 2006 var en kunstner der har sat store aftryk i dansk kunsthistorie og billedkunst og har været et kvindelig forbillede i der 20. århundrede.

Mange var mødt op i foredragssalen og museumsdirektør Lise Jeppesen bød Prinsesse Benedikte velkommen og takkede hende for at hun ville være tilstede og åbne udstillingen. Derefter blev der takket til alle, der havde havde gjort det muligt både fra direktør Lise Jeppesen og inspektør Anne Sophie Lykke-Poulsens side.

Prinsesse Benedikte gav sig god tid til at se på de udstillede værker, der i flere tilfælde drejede sig om hendes bedstefar Kong Christian X . Udstillingen fremstår meget fin og speciel på den allerbedste måde.

Udover udstillingen på kunstmuseet, var der aktivitet i lerværkstedet, hvor man selv kunne afprøve sine færdigheder ved at lave et kunstværk af en hest. Dette foregik under kyndig vejledning af kunstnergruppen Dirty go play band, der stod klar til at hjælpe med det kreative. Hestene vil senere blive udstillet på kunstmuseet i forbindelsen udstillingen.

Kommentarer