Randers-pige er favorit til Miss Denmark
Malou Kirstine Jeppson er tidligere Topmodel-deltager og favorit til at blive Danmarks smukkeste kvinde i 2016.
Hvem er smukkest i landet her ? Det er 22-årige Malou Kirstine Jeppson fra Randers. I hvert fald hvis man skal tro læserne på HER&NU. De har afgivet godt og vel 6.000 stemmer og fordelt dem blandt de 30 unge kvinder, som kæmper om at blive Miss Danmark. Malou Kirstine, der bor sammen med sin kæreste i Randers, fik med 441 stemmer 42 stemmer mere end nummer 2.
– Det er helt vanvittigt. Det er så surrealistisk, og jeg er helt i chok, jeg havde ikke set den komme. Jeg får gåsehud bare ved tanken, og jeg er selvfølgelig meget beæret, siger Malou Kirstine til HER&NU.
Finalen i Miss Danmark 2016 finder sted i København den 17. september, hvor vinderen får direkte adgang til årets Miss World-konkurrence.
– Jeg vil gøre alt for at vinde Miss Danmark, men jeg går også op i delkonkurrencerne med liv og sjæl. Bare at vinde Miss HER&NU er helt vildt for mig, siger hun.
Med prisen følger 1000 kroner
Kommentarer