Udbyhøj

Kom til festival ved Randers Fjord denne weekend

Randers Fjord Festival afholdes hver år i Udbyhøj.

Hvert år stabler de lokale ildsjæle i Udbyhøj noget af et arrangement på benene, når de den første weekend i september afholder Randers Fjord Festival. 

Hele weekenden vil der være arrangementer, og om aftenen både fredag og lørdag vil der være mulighed for at danse og synge med, når b.la. Anders Blichfeldt, tidligere forsanger i Big Fat Snake, og Gasbox, et Gasolin-kopi-band, der også er kendt fra TV-programmet Danmark har Talent, giver den gas på scenen.

Derudover vil der være kræmmermarked, hoppeborg, banko og meget andet.

Lokalt samarbejde

Det er lokale foreninger og en masse ildsjæle, der står bag festivalen, der bliver afholdt hvert år. Siden festivalen vokser, har det ikke været nok blot at bruge arbejdsstyrken af Udbyhøjborgere fra nordsiden af Randers Fjord, så også sydsiden er blevet engageret i festivalen. Til gengæld hjælper nordsiden så sydsiden til deres byfest til foråret.

Det vil også være muligt at opleve de lokaler kræfter, når Nord og Syd dyster mod hinanden på land og vand lørdag formiddag.

Gratis Festivalbus

Det er gratis at komme og lytte til musik og være på pladsen i løbet af dagen, men om aftenen fredag og lørdag kræver det en musikbillet. Køber man for hele weekenden kan man også få lækkert aftensmad begge dage fx stjerneskud og angus-bøf.

Kommer du fra Randers, er der mulighed for at tage en bus hjem, som Randers Fjord Camping stiller til rådighed. Du skal booke din billet inden fredag.

Du kan læse mere på su-events.dk

Kommentarer