Randers FC tog pokalen efter forrygende 4-0 sejr over Sønderjyske
Det er femten år siden Randers FC sidst gik sejrrigt ud af en pokalfinale, dengang med en sejr over Esbjerg. I 2013 stod samme to hold over for hinanden i finalen, og denne gang var det Esbjerg, som hev pokalen hjem. I dag skulle et finaleopgøret på Ceres Park i Aarhus så vise om hestene fra Randers kunne besejre Sønderjyske, der samtidig skulle forsvare sin pokalsejr fra sidste år.
Randers kom hurtigt fra start med to scoringer. Det ene, kun halvandet minut inde i kampen, af Erik Marxen, og efter syv minutter gjorde Mathias Greve det til 2-0. Herefter var der stilstand i resten af første halvleg, men med flere chancer til begge hold.
Otte minutter inde i anden halvleg kom muligheden til Simon Piesinger, der efter et hjørnespark headede bolden i mål til 3-0 til Randers FC.
Kommentarer