Randers By

Randers Børnebibliotek vil sætte rekord!

Biblioteksmusikanten Peter Elmelund. Pressefoto

Randers’ børnehavebørn vil synge og danse sig ind i Børnenes rekordbog, når Randers Bibliotek sammen med resten af Danmarks Biblioteker vil forsøge at komme i Børnenes rekordbog med sangen “Hoved, skulder, knæ og tå”.

På præcis samme tidspunkt over det ganske land – klokken 10.00, tirsdag den 27. februar – vil børnehavebørn synge sangen.

I Randers vil vi først varme op en halv times tid med gode børnesange sammen med biblioteksmusikanten Peter Elmelund og Sanne Andersen fra børnebiblioteket.

– Det bliver skønt, fortæller Peter Elmelund begejstret og fortsætter:

– Randers’ børn har jo tidligere vist, at de bare er gode til at synge sammen. Hvert år i september mødes mere end tusind glade førskolebørn på Østervold til det store arrangement “Små Synger Sammen” – og det kan høres!

Det er for de 3-6 årige i Kulturhusets sal, Randers, og der er tilmelding på randersbib.dk.

Kommentarer