Randers bidrager til national demenshandlingsplan
Fredag d. 11. november 2016 deltager repræsentanter fra Randers Kommunes ældreområde i lanceringen af Demensrummet 2016 med Sundhedsminister Sophie Løhde.
Demensrummet består af syv kommuner, som i det forløbne år har arbejdet på at blive mere demensvenlige.
– Vi har fokuseret på at skabe et godt samarbejde med forskellige organisationer og institutioner i kommunen og udbrede viden om demens. Vi arbejder desuden på at udvikle en separat demenspolitik og strategi, så vi er klar til fremtidens udfordringer på demensområdet, siger Helle Sahl, demenskonsulent i Randers Kommune.
– I Demensrummet har vi fået muligheden for at indgå i et givende netværk med andre kommuner. Vi har samme udfordringer i hele landet, og vi ved, at der i fremtiden vi være flere og flere med demens. Vi glæder os til at dele de erfaringer, vi har gjort, og vi ser frem til at få nye input med hjem, siger Leif Gade, formand for Sundheds- og Omsorgsudvalget i Randers Kommune.
Fredag d. 11. november 2016 mødes de syv kommuner, der har deltaget i Demensrummet 2016 og udveksler erfaringer og succeshistorier på demensområdet. Sundhedsminister Sophie Løhde er til stede, og formålet er, at de demensvenlige kommuners konkrete erfaringer spilles ind i sundhedsministerens handlingsplan.
Kommentarer