Kultur

Pottemagere dyster ved DM i drejning i Fussingø

Se billedserie Pottemagerne konkurrerer i forskellige discipliner under DM i drejning, som i denne weeken afholdes på Fussingø Slot. Billedserie: Jan Szwed.

For tredje år i træk har en række af Danmarks dygtigste pottemagere og keramikere i weekenden den 25. og 26. maj sat hinanden stævne på Fussingø Slot i forbindelse med afholdelsen af Danmarksmesterskaberne i drejning.

Mesterskabskonkurrencen afvikles igen i år i den gamle hestestald på Fussingø Slot. Deltagerne konkurrerer i 2 discipliner med forskellige krav for mænd og kvinder. I den tekniske konkurrence skal aktørerne i løbet af 20 minutter dreje den højeste cylinder med en diameter på minimum 15 cm. I 2. omgang går konkurrencen ud på at dreje det bredeste fad. Til den opgave er der afsat 30 minutter.

Resultaterne fra de indledende runder af Danmarksmesterskaberne i frihåndsdrejning 2019 ser således ud:
De fem finalister fra herrerne blev Johann Grasberger, Christian Glahn, Mads Ottow, Arne Sørensen og Uri Avitan.
De fem kvindelige finalister blev Bente Brosbøl Hansen, Lene Kaas, Pia Davidsen, Maj-Britt Lindequist og Cille Colberg.
Da Maj-Britt Lindequist ikke kan deltage i finalen søndag afstod hun sin finaleplads og Sussie Herold trådte til i hendes sted.

Arrangementet er et samarbejde mellem Pottemagerforeningen af 1894 og Fussingøgruppen

Det er pottemager Lars Henrik Kähler, som i 2017 tog initiativ til afholdelse af DM for professionelle pottemagere og keramikere. Konkurrencen er åben for alle, der har lyst til at prøve kræfter med pottemagerkunsten.

DM i drejning slutter søndag eftermiddag.

Kommentarer