Læserbrev f Anders Burlund, spidskandidat for Liberal Alliance i Randers.

Forleden kunne man læse at en ledende overlæge på rigshospitalet, der har forestået flere kongelige fødsler, der anses for at være en af de absolut bedste på sit felt, nu siger sit job op i protest mod for meget kontrol og tidsspild, der gør at afdelingen har svært ved at løbe rundt med de ressourcer den har til rådighed.

Lægen siger simpelthen op fordi, der er for lidt tid på fødegangen. I ugen kunne man ligeledes læse om en ældre herre, der havde urineret i bleen, fordi der ikke var tilstrækkeligt med tid til beboerne på plejehjemmet.

Samtidig kom det frem, at nogle pædagoger, havde glemt et barn ved en naturlegeplads, hvor vuggestuen holder til. Det har nu fået flere kommuner og politikere til at foreslå flere dokumentationskrav til pædagogerne. Men ingen politikere har tilsyneladende forstået, hvad der er galt.

Der kan ske fejl, men den største fejl på alle ovennævnte områder, er de massive dokumentationskrav, man har pålagt velfærdsstatens frontkæmpere. For hvert eneste krav om dokumentation man fra politisk side pålægger kernemedarbejderne, tager man minutter, timer og dage væk fra ældre, børn og svage.

I takt med at der skal laves rapporter, handleplaner og skemaer, så bruger personalet mere tid på papirarbejde end nærvær og omsorg. Derfor er det ufatteligt at folk ikke kan se sammenhængen. Tillid er bedre og billigere end kontrol, og det er mig ubegribeligt, at man ikke vælger at have tillid til de medarbejdere, der har valgt at blive ekspert i eksempelvis pleje og omsorg.

Liberal Alliance har nu i en række år råbt vagt i gevær. Det har vi gjort, fordi vi anser den store mængde af dokumentationskrav, som en direkte årsag til dårlig behandling af ældre, børn og svage.

Vi har stor tillid til de ansatte, og netop derfor mener vi, at det kan lade sig gøre at lave forbedringer på ældreområdet, uden at finde flere penge.

Den nye ældreminister, Thyra Frank, har måske ikke en lang og fin akademisk titel på sit CV. Til gengæld ved hun, hvad hun snakker om, og den faglige viden hun har oparbejdet ved mange års omsorgsarbejde, er meget mere anvendelig end en akademiker, der har valgt politik som sin karrierevej. Derfor har jeg også stor tillid til, at Thyra ved, hvor skoen trykker, og har muligheden, lysten og viljen til at gøre op med meget af det unødige bureaukrati, der smadrer velfærden i Danmark.