Redaktionen modtog i går et læserbrev med afsender: “En stor gruppe socialrådgivere i Familieafdelingen ved Randers Kommune”. Randers Netavis valgte ikke at bringe det, før vi havde vished om, hvilke personer, der reelt stod bag. I dag har gruppen af socialrådgivere valgt at stå frem med navne.

Familieafdelingen kan i mindre grad end almindelige borgere og plejefamilier kommentere eller ytre sig om politikker eller sagsbehandling – og slet ikke i konkrete sager, hvilket er en væsentlig del af essensen i socialrådgivernes nedenstående indlæg i sagen.

Læserbrevet kan i sin fulde længde læses her:

Indsendt af socialrådgiverne Camilla, Melita, Christina, Mette, Unn, Camilla, Jane, Anne Bjørn, Lotte, Michael, Kathrine, Mona, Lone N, Annette, Sara, Stine, Louise, Jette, Monica, Kristian – alle ansat i Familieafdelingen ved Randers Kommune. Fire socialrådgivere og administrative kollegaer ønsker ikke at stå frem med navn.

Kommentarer som “et utaknemmeligt arbejde”, “dårlig ledelse og mangelfulde faglige kompetencer”, “påbud”, “dårligt arbejdsmiljø”, er et ry vi gerne vil gør op med.

Vi er en stor gruppe af medarbejdere i Randers kommunens Familieafdelingen, som har behov for at gøre op med den dårlige omtale af os som fagpersoner, og det arbejde vi udfører, som har fyldt de lokale medier de seneste fem måneder. Det er vigtigt for os at turde stå frem og gøre et godt stykke socialt arbejde, selvom det i denne tid ville være nemmere at lade være. Vi er stolte af at være socialrådgivere. Det er altid nemt at pege fingre, men sommetider bør man stoppe op og se, at fire fingre rent faktisk peger tilbage på en selv – derfor dette skriv.

Familieafdelingens ledelse har fået meget kritik i medierne, og dette er uberettiget – set med medarbejder-briller. I Familieafdelingen opereres der med situationsbestemt ledelse, så ledelsen kan støtte hver enkelt medarbejder bedst muligt, og det virker i praksis. Det er en ledelse, som bakker op omkring hver enkelte medarbejder.

Bagsiden af medaljen i socialrådgiverfaget er, at der ikke er mulighed for at kommentere på sager, der “behandles” i medierne, og derfor må vi sætte vores lid til, at der er læsere, som rent faktisk tænker, at der altid er to sider af samme sag.

Mange har travlt med at italesætte det dårlige arbejdsmiljø i Familieafdelingen – men hvem udtaler sig egentlig? Det spørgsmål er måske væsentligt. Det er ikke medarbejdere i Familieafdelingen. Vores påbud fra Arbejdstilsynet er ophævet, og de seneste APV’er (arbejdspladsvurderinger, red) viser en fremgang af det psykiske arbejdsmiljø og nedsat sygefravær blandt medarbejdere.

Noget som i allerhøjeste grad påvirker arbejdsmiljøet er, når samarbejdspartnere og politikere går i medierne og kritiserer socialrådgiverne og deres socialfaglige arbejde, og endda er gået i offentligheden med navns nævnelse på socialrådgivere. Dette styrker ikke et godt arbejdsmiljø, tværtimod.

Selvfølgelig er der travlt, og det er et vilkår i en familieafdeling, men vigtigheden er, at man har kollegaer, samarbejdspartnere og en ledelse, som har forståelse for dette vilkår og bakker op omkring den enkelte medarbejder. Det er noget, som i høj grad forekommer i familieafdelingen, da vi alle har én fælles målsætning; at hjælpe udsatte børn og deres familier.

Det er endvidere frustrerende at vores fagforening, Dansk Socialrådgiverforening, ikke har taget til genmæle omkring denne kritik af socialrådgivere i familieafdelingen i Randers Kommune, som forekommer i pressen.

Med afsæt i Task forces undersøgelses- og analyserapport er der udarbejdet en udviklingsstrategi, som strækker sig fra 2016 til 2018. Den overordnede målsætning for strategien er; lovmedholdelighed og kvalitet i sagsbehandlingen.

I 2016 blev de socialfaglige koordinatorers stillinger oprettet, og de skal sikre, at alle sager gennemgås hver sjette uge med rådgiver. Samtidig er der sket en omfordeling af opgaver, så vi som rådgivere har mere tid til det reelle og socialfaglige arbejde. Derudover er der fokus på, at der ingen tomme stole er i afdelingen samt fokus på ansættelse af flere studiemedhjælpere. 2016 og 2017 bærer præg af opkvalificering gennem diverse kurser og stor fokus på “styr på basis”.

Det er vigtigt her at påpege, at Rom ikke blev bygget på én dag, hvorfor denne udviklingsstrategi er en proces over tre år, og at vi på nuværende tidspunkt kun har været i gang i lidt mere end et år. Derfor er det frustrerende at blive kritiseret for noget, som ligger fortiden til, da vi er i en proces og allerede kan se store fremskridt, herunder at få tilvejebragt det efterslæb, som har raseret i familieafdelingen i mange år.

Det er for os medarbejdere demotiverende og opslidende dagligt at møde undertoner af medlidenhed og mistillid, når vi er ”ude i marken” for at gøre vores arbejde. Vi er stolte af at være ansat i Familieafdelingen i Randers Kommune, og stolte af det arbejde som vi står op til hver morgen og udfører med den overbevisning om, at det er i barnets tarv – barnets tarv skal ikke komme på bekostning af dårlig medieomtale, så vi føler os bundet på hænder og fødder.

Vi håber på en højere grad af opbakning ift. den gode udvikling i familieafdelingen, da dette i langt højere grad gør, at vi kan yde et godt stykke socialt fagligt arbejde og fokusere på dem, det hele drejer sig om, nemlig de udsatte børn og deres familier.