Randers By

Opera i det fri på Skovbakken i Randers Ugen

Kongelige operasolister indtager snart scenen på Skovbakken i Randers, og opfører højdepunkter fra den kommende sæson på Det Kongelige Teater – og fra operaens verden.

Randers Netavis kan her løfte sløret for det fulde program, samt navnene på de talentfulde operasolister, som vil indtage scenen på Skovbakken lørdag 13. august kl. 18.00.

De medvirkende operasolister er:

Anke Briegel, sopran, Elisabeth Jansson, mezzosopran, Hanne Fischer, mezzosopran, Nora Sourouzian, mezzosopran, Peter Lodahl, tenor og konferencier, Gert Henning-Jensen, tenor og konferencier, og Joel Kyle, bas.

Programmet vil byde på uddrag fra følgende forestillinger, alle akkompagneret af pianisterne Ian Ryan og Leif Greibe:Don Giovanni, Cosi Fan Tutte og Figaros Bryllup af Wolfgang Amadeus Mozart.

• Dead Man Walking af Jake Heggie.
• Macbeth, Rigoletto, Trubaduren og Don Carlos af Giuseppe Verdi.
• Den Flyvende Hollænder af Richard Wagner.
• La Bohème af Giacomo Puccini.
• Flagermusen af Johannes Strauss.
• Barberen fra Sivilia og Rejsen til Reims af Gioacchino Rossini.
• Samson og Dalila af Camille Saint-Saëns.
• Hoffmanns Eventyr af Jacques Offenbach.
• Mahagonny af Kurt Weill.
• L’elisir d’amore af Gaetano Donizetti.
• Werther af Jules Massenet.

Arrangementet er gratis og publikum inviteres til at komme ud i det grønne og opleve operaens sjælefulde kræfter.

Pak selv en picnickurv eller køb den hos én af byens caféer eller restauratanter og vær med, når de veloplagte operasolister under åben himmel fremfører et udpluk fra den kommende operasæsons repertoire.

På Skovbakken vil det være muligt at købe drikkevarer.

Koncerten er en del af en række, der også omfatter optrædender i Aalborg, Kolding, Silkeborg, Esbjerg og Gentofte.

 

Kommentarer