OB driller Randers FC før 6.-plads braget på søndag

Randers FC skal hente point i Odense for at sikre sig en plads i top 6, og klubben arrangerer bustur for fans til kampen på søndag, med håb om massiv opbakning.

Uden for banen er kampen allerede startet, med lidt drillerier på OB’s facebook side:

Kære Randers FC
Vi glæder os til at tage imod jer på søndag!
For at I rigtig kan føle jer velkommen byder vi på Mokai til de første 200 gæster i udebaneafsnittet For at I ikke slår flikflak har vi desuden sørget for, at der er Thor Pilsner i hanerne i udebaneafsnittet Vi ses på søndag kl. 17.00

Randers FC er ikke sen til at svare igen:
De (ifølge Wikipedia) hyggelige, letlevende og muntre fynboer byder velkommen på søndag med Mokaï til de 200 første og derudover salg af Thor-pilsner i udebaneafsnittet. Vi ligger ikke under for stereotyper – men takker dog for gæstfriheden på vores fans vegne.
En gæstfrihed vi gerne gengælder, når vi forhåbentlig mødes i Top 6. Er det Albani og brunsviger, vi skal have fundet frem så? Tag med på Udebanetur til Odense på søndag og få fat i de “kulte dråber”.

Kommentarer