Kultur

Nyd sommeren med biblioteket

Tag biblioteket med på sommerferie

Sommersolen skinner og feriestemningen har ramt krop og sjæl.

Snup biblioteket med på sommerrejsen.

Biblioteket er med dig, hvad enten du skal holde din sommerferie hjemme i Costa del baghave, på øhop i det fynske øhav, besøge solskinsøen Bornholm, trave langs Hærvejen eller snuppe familien med på endagsture til Skagen, Rømø, Samsø, Anholt.

Biblioteket er igen åbnet fysisk, og du kan forsyne dig med papirbøger i massevis og rent digitalt kan du også nemt snuppe biblioteket med på farten.

Ereolen
Biblioteket er med dig. Altid.

Via smartphone, tablet og computer har du via appen Biblioteket altid en direkte line åben til biblioteket og alle de mange tilbud, der venter dig digitalt.

Med din smartphone i lommen kan du f.eks. hurtigt på en regnvejrsdag trylle en spændende film frem på Filmstriben, eller du kan lytte til en god lydbog i hængekøjen, hvis din bogstak pludselig er læst op.

Hvis tiden bliver lidt for lang for dine børn på bagsædet, så er det nemt og hurtigt at finde en bladrebog frem i eReolen Go!

Hvis din teenager ke-e-e-der sig bravt i ferien, vil det med garanti vække jubel, at den nye hotte fantasyforfatter har udgivet en lang stribe bøger, der ligger klar til download i eReolen Global.

Rbdigital
Ferietid betyder god tid til at koble af og måske fordybe dig i helt nye genrer eller måske nye bladremagasiner i RBdigital?

I bibliotekets digitale tilbud finder du guf for enhver smag og for alle i familien. Læs mere om nogle af bibliotekets digitale tjenester herunder og find mange flere på: randersbib.dk/digitalt

I karrusellerne nederst, finder du et udpluk af nogle af de titler du også kan finde digitalt.

Nyd sommeren med dit bibliotek. Du kan møde os på biblioteket hele sommeren, så bare kig forbi.

Kommentarer