Randers By

Ny café for veteraner åbner i Randers

Fredag d. 7. oktober kl. 14:00-18:00 bydes der for første gang indenfor i Veteran Cafeen.

Ny café for tidligere udsendte, samt deres pårørende, åbner den 7. oktober 2016 i Frivillighedens Hus. Bag idéen til cafeen står fire veteraner: Jesper Bahnsen, Nils Jakobsen, Jimmi Wittenhoff og Bo Møller, som ønsker at skabe et lokalt netværk for veteraner. 

Den nye Veteran Cafe i Randers henvender sig til alle, der har været udsendt: sundhedspersonale, politi, nødhjælpsarbejdere, militært personel samt deres pårørende.

Se her: Lars Kraghs bror: Jeg har tilgivet min bror

Cafeen drives af frivillige uden offentlige midler og er tænkt som et frirum uden nogen form for binding til det offentlige system. Et sted hvor der ikke bliver registreret eller betales kontingent. Det er ikke et tilbud om behandling, men der er et stort ønske om at hjælpe, hvor man kan.

Se her: Fakkeltog i Uggelhuse til ære for forældrene – og til støtte for Lars Kragh

Behov for Veteran Café

Motivationen for at starte cafeen har Jesper, Nils, Jimmi og Bo fået, fordi de kan se et behov, som ikke bliver opfyldt. Målet er at skabe et lokalt netværk, som kan støtte op om den enkelte veteran eller pårørende, samt styrke relationer og ressourcer. Målgruppen er de over 500 veteraner i Randers kommune samt deres pårørende.

Se også her: PTSD bliver man aldrig kureret for

Åbent hus d. 7. oktober 2016

Fredag d. 7. oktober kl. 14:00-18:00 bydes der for første gang indenfor i Veteran Cafeen. Alle interesserede er velkomne til at kigge forbi. Der vil være frisk kaffe på kanden og lidt kage samt mulighed for at stille spørgsmål og blive klogere på projektet.

Kommentarer