Ny møllehat ankommet til Lyshøj Mølle
Så er den nye møllehat kommet til Lyshøj Mølle, hvor den skal gøres færdig af “Møllesvendene” og efterfølgende monteres på toppen af mølle tårnet.
Møllehatten blæste af i vinterstormen 2005, og blev senere sendt på Sjælland, hvor den stod i ti år, uden der skete noget. Den var nu så forfalden, at der skulle laves en ny.
Møllebygger Michael J. Jensen og hans folk kom med hatten og fik den sat på monteringspladsen bag møllen. De måtte dog have hjælp af Niels Åge Nørager, Bjerre for at få lastbilen helt op til aflæsnings stedet.
Prisen for den nye møllehat løber op i cirka 2,4 millioner kroner. Heraf er omkring én million betalt og mangler cirak 175.000 kroner før den er helt færdig monteret. Differencen, som er arbejdsløn, har “Møllesvendene” selv. udført.
Der forestår nu en del arbejde med at færdiggøre hatten. Planen er at den bliver monteret i starten af 2020, hvis de sidste penge kan findes.
Alle er velkomne til at komme og se den nye hat, og en god lejlighed kunne være til Grundlovsmødet den 5 juni.
Kommentarer