Råsted

Ny legeplads indviet i Råsted

Op i mod 100 voksne og børn havde søndag eftermiddag samlet sig i Råsted for at indvie den nye legeplads, som byens borgere og Råsted Forsamlingshus’ gæster nu får glæde af.

Der har i mange år været behov og ønske om en ordentlig legeplads i Råsted, og Råsted Borgerforening har trukket det store læs med at gøre drømmen til virkelighed.

Nu er den her, og den 25. juni blev den indviet af byens borgere, med fint besøg af medlem af Sundheds- og omsorgsudvalget Steen Bundgaard, som klippede snoren.

Legepladsen har kostet ca. kr. 375.000, hvor Elro fonden og Vindmøllerådet har bidraget.

Borgerforeningen er selv meget tilfreds resultatet og håber, at rigtig mange vil benytte sig af legepladsen på dens centrale placering.

Kommentarer