Ny hjælp til voksne børn af alkoholikere
Mere end en halv million danskere er vokset op som børn af alkoholikere. Størstedelen af dem har store udfordringer i deres voksne liv; en tredjedel udvikler selv et alkoholmisbrug og en tredjedel får angst eller depression.
Det er svært at få effektiv hjælp, og det kræver meget af de berørte at række ud efter hjælpen. Camilla Schou Andersen er selv vokset op med en alkoholisk mor, og hun arbejder i dag med at hjælpe og støtte voksne børn af
alkoholikere. Onsdag d. 20. november 2019 holder hun foredrag i Randers.
Camilla Schou Andersen deler ærligt ud af sine erfaringer med at hele sårene fra en dysfunktionel opvækst, når hun holder foredrag på biblioteket i Randers. Moderens alkoholmisbrug har resulteret i både depressioner og selvudslettende adfærd i Camillas voksne liv, og hun er langt fra den eneste med den type udfordringer.
– Utrygheden og uforudsigeligheden sætter dybe spor. Mange voksne børn af alkoholiske forældre har udfordringer med at indgå i nære relationer, og forskning viser, at vi har en høj risiko for at udvikle depression, angst, stress eller vores eget misbrug – fortæller Camilla Schou Andersen, Ph.d. i Sundhedsvidenskab og kvinden bag portalen dinrettevej.dk.
Igennem de sidste 20 år har Camilla Schou Andersen afprøvet og testet mange tilgange til forandring, og hun er kommet frem til en metode, som hun præsterer i sine foredrag og via portalen dinrettevej.dk. I forløbet har hun blandt andet brugt sit eget indgående kendskab til, hvor svært og utrygt det er, når man skal lære at bryde sine usunde mønstre.
– Formålet med mit arbejde er, at man på sigt oplever mindre stress og færre konflikter og bliver i stand til
at indgå i tillidsfulde relationer – fortæller Camilla Schou Andersen.
Tilmelding til foredraget kan ske igennem biblioteket hjemmeside HER
Kommentarer