Randers By

Natkirke på fredag med stilhed og nye salmer

Arkivfoto

Natkirken i Sankt Mortens Kirke i Randers Centrum har åbent på fredag den 1. september. Dørene bliver slået op klokken 20 til det store kirkerum, der er stemningsfyldt lyst op af levende lys.

Aftenen indledes med en kort refleksion over temaet ”Fred”, hvor man samles om det smukke trækors forrest i kirken.

Klokken 20.45 præsenterer præst og organist Mads Djernes en række nye salmer fra salmebogstillægget ”100 salmer”, der udkom sidste år, og det er også Mads Djernes, der afslutter natkirken med en kort nadverandagt.

Indimellem er der tid til at sidde i stilhed og meditere, bede en bøn eller tænde et lys, og bagest i kirken er der kaffe og te på kanden.

Kommentarer