Mød Susannes nålefiltede ugler og bamser med glimt i øjnene
Susanne Jensen har fundet værktøjet frem til nålefiltning, og hun har bl.a. ugler, bamser, uld og nåle med, når hun gæster Randers Bibliotek Øst.
Susanne Jensen har deltaget i forskellige udstillinger, hvor hendes charmerende nålefiltede bamser har kaldt mange smil frem. Ulden forarbejder hun selv. At forme en bamse eller ugle er en hyggelig proces. At finde bamsens rigtige udtryk kan tage lang tid.
Mens ulden prikkes og formes til kække små ugler og bamser, er der mulighed for en snak om teknikker og modeller. Der bliver mulighed for at købe materialer m.v. for et mindre beløb til “prøv selv” nålefiltning, og Susanne giver vejledning i og gode ideer til, hvordan man bærer sig ad.
I bibliotekets montre har Susanne Jensen placeret færdige ugler og bamser, materialer og værktøj som inspiration til nålefiltningen. Biblioteket har fundet bøger frem om nålefiltning, og bøgerne er klar til at bladre i og kan lånes med hjem.
Randers Bibliotek Øst inviterer til TorsdagsTræf den 11. januar 2018 klokken 16-18 i bibliotekets åbningstid med personale. Der er fri entré. Tilmelding nødvendig på www.randersbib.dk</
Kommentarer