Mød din lokale SF’er til “udfordringen”
På fredag 21. april inviterer SF Randers atter til ‘politisk café’ på MacAle.
Fredag klokken 17.00 inviterer SF lokale borgere til at komme forbi Mac Ale til en kop kaffe og samtale om politik i uformelle rammer. Der er plads til uenighed – og denne gang med en endnu større mulighed for at diskutere meningsforskelle og finde ligheder på tværs af politiske ståsteder, lyder meldingen.
– Vi introducerer nemlig ”Udfordringen”, som handler om, at en af de lokale SF’ere er klar på at blive udfordret – først af en politisk modstander/kollega og dernæst af gæsterne, fortæller byrådsmedlem og folketingskandidat for SF Randers, Charlotte Broman Mølbæk.
– Så er du interesseret i Lokalpolitik, Måske er du ny SF’er, nysgerrig på SF i Randers og vores politik eller måske har du en politiker i maven? Så kom gerne til vores café arrangementet på Mac Ale, som har drop in fra klokken 16 til kl. 19, lyder opfordringen.
”Udfordringen” starter kl. 17 og slutter igen klokken 18.
Ved fredagens arrangement er Charlotte Broman Mølbæk som den første klar på at tage udfordringen, og Anders Burlund spidskandidat for Liberal Alliance er udfordrer.
– Vi glæder os til at se alle, der kunne have lyst til at møde os. Her er plads til forskellighed, slutter hun.
Kommentarer