Den 19 årige Sofie Bjerregaard fra Randers fik i november sidste år konstateret knoglekræft. Hvor fremskreden kræften er på nuværende tidspunkt er stadig uvist.

– Mine celler har desværre været rigtig meget aktive, og derfor mener lægerne, at knuden ikke har været der så længe, og ikke har spredt sig til et større område i kroppen, oplyser Sofie, som samtidig understreger, at kræften ikke har spredt sig til lungerne, som den form for kræft har for vane. Sofie lider af en sjælden form for knoglekræft, som rammer 4 – 5 personer om året.

Hun troede først, at det skyldtes overbelastning på grund af for meget træning. Men det viste sig desværre, at det var mere alvorligt.

Sygdommen har resulteret i, at den ene æggestok er blevet bortopereret, og der er lavet en port i kroppen, hvor der bliver tilført kemo.

Pludselig en dag fik hun et opkald fra hospitalet. Knuden var blevet 10 – 15 % større, og derfor måtte hun hasteopereres.

Her blev der skåret 20 centimeter af lårbensknoglen, som blev erstattet af en protese, der er hamret op i den knogle, der er tilbage. Dertil kommer, at der er skåret et par centimeter af skinnebensknoglen af.

Hun fik lov til at beholde knæskallen og er nu i gang med de sidste 18 ugers kemobehandling. Hun håber at være færdig, når studenterfesterne begynder.

Sofie går i 3 g. og bliver student til sommer. Hun har højst haft 10 skoledage siden november, men har fået tilknyttet en mentor fra Tradium.

Ballets Dronning

Sidste fredag var der gallaaften ved Tradium, hvor afgangseleverne holdt fest og dansede lancier. Det var det sidste fællesarrangement, før studenterne får huen på. Her deltog Sofie også.

Som optakt til gallaaftenen deltager samtlige elever i en indmarch, som sker parvis. Især ét par vakte opsigt og begejstring blandt de 1.600 deltagere i festen.

Det var Sofie, og hendes dansepartner Andreas. Sofie er for tiden dårligt gående på grund af operationerne, og derfor måtte hun støtte sig til en krykke.

Det var for hårdt for hende at deltage i den traditionelle lancier, og derfor overværede hun og hendes dansepartner dansen sammen med forældrene.

Efter dansen skulle der ske forskellige kåringer. Det skete klassevist, men alle fik udleveret en grøn kuvert, for at stemme på ”Årets par”. Alle pigerne fik ligeledes en blå kuvert, fordi de skulle kåre ”Årets gentleman” og endelig fik alle drenge en lyserød kuvert, da de skulle vælge ”Ballets Dronning”.

Det var ikke nok med en stemme. Der skulle også gives en begrundelse for stemmen.

Sofie overværede optælling af stemmer lidt på afstand, men hun kunne se, at bunken med stemmesedler, som bar hendes navn hele tiden voksede og voksede.

Allerede inden kåringen blev offentliggjort, kunne Sofie fornemme, hvor det bar hen. En ven stod og krammede hende, og en anden god veninde kom løbende hen til hende.

– Så vi stod bare der og krammede hinanden, allerede inden det var officielt, hvem der var kåret som ”Ballets dronning”.

– Da mit navn blev råbt op måtte jeg kæmpe for at holde tårerne tilbage. Det var virkelig en rørende oplevelse for mig, pointerer Sofie. Hendes kæreste var med til festen, og han kunne heller ikke holde tårerne tilbage.

Nogle af begrundelserne for at stemme på Sofie var, at hun er super sej, og at det hun gik igennem, slet ikke er noget, som andre kan forestille sig. Blandt andet derfor ville de gerne give hende en stor optur.

Kammeraternes opbakning

Alle stemmerne blev end ikke optalte. Overvægten af stemmer på Sofie var så enorm, at der slet ikke var nogen tvivl om, at hun skulle være ”Ballets dronning.”

Sofies forældrene sad i salen, og fik det hele med fra første parket.

– Det var stort, erklærer faderen Søren Bjerregaard, og som var taknemmelig for lidt medvind til Sofie, efter at have modtaget mange negative svar.

På trods af den alvorlige sygdom er Sofie en glad pige, som ser lyst og positivt på tilværelsen. Én af årsagerne kan være, at der i hendes tilfælde ikke har været tale om døden, men at det er en situation, som de bare skal igennem.

– Man kan have en virkelig god dag, og så få et telefonopkald, som ændrer hele situationen fuldstændig, fortæller Sofie.

– Min højeste drøm er at blive rask, erklærer Sofie uden tøven.

– Desuden håber jeg om 10 år, at nyde livet, og tilbringe tiden sammen med de mennesker, som jeg har lyst til at være sammen med, siger hun.

– Jeg græder ikke over spildt mælk, konstaterer Sofie.

Når hun er helt rask igen, vil hun gerne beskæftige sig med noget, som hun har lært igennem sit sygdomsforløb, og bruge til at hjælpe andre mennesker. Med den livserfaring hun allerede har, må man sige, at forudsætningerne er til stede.

Det var ikke bare eleverne, som Sofie havde gjort et stort indtryk på. En anden forælder Steen B. Jensen var også til stede ved gallaaftenen, og han var så berørt over Sofies kampvilje, at han lavede et opslag på Facebook, og opfordrede til at give Sofie et klap på skulderen og støtte hende på alle måder.

Sofie oplyser, at hun er meget beæret over, at en mand som hun slet ikke kender, laver sådan et flot opslag.

Underviser på Tradium Per Skou overværede også Sofies indmarch, og siger til Randers Netavis:

– Jeg vil gerne sige, at den med-menneskelighed og omtanke som valget af ”Ballets dronning” er udtryk for overfor en skolekammerat i ”knibe” varmer mig helt vildt. Vi fik gåsehud over hele kroppen. Så der er alligevel håb for Verden, udtaler Per Skou.

Det er der mange, som er enig med Per Skou i.