Mette Juhl Weisbjerg tryller med broderi og boganmeldelser
Randers Bibliotek Øst inviterer til TorsdagsTræf med broderi den 14. september klokken 16-17.30 i bibliotekets personalebetjente åbningstid.
Mette Juhl Weisbjerg, kreativ håndarbejdslærer, viser hvordan hun tryller med nål og tråd, farver og figurer, når hun broderer flotte bogstaver og stjerner på sin boganmeldelse.
Hun giver gode ideer til og vejledning i hvordan du kan brodere din egen boganmeldelse. Stof, garn med mere ligger klar til workshoppen i små pakker.
Bliv inspireret, og sy en boganmeldelse til udstillingen i Randers Bibliotek, hvor alle bidrag udstilles sammen bøgerne.
De færdige boganmeldelser skal afleveres i dit bibliotek inden den 1. december 2017.
I biblioteket har Mette Juhl Weisbjerg og en gruppe kvinder fra Randers placeret færdige broderede boganmeldelser, og i bibliotekets montre har de udstillet hvidt broderi med variationer, blandt andet deres fortolkning af Skals-ægget.
Alle dele er lagt frem som inspiration til at gentænke broderi. Biblioteket har fundet bøger frem om broderier, teknikker og bogstaver. Bøgerne er klar til at bladre i og kan lånes med hjem!
Brugere og medarbejdere på Randers Bibliotek Øst i Dronningborg byder indenfor til den første brodericafé i efteråret, hvor man kan brodere sin egen boganmeldelse.
Der er fri entré og ingen tilmelding. Gratis broderi-kits udleveres.
Kommentarer