Gjerlev

Masken og Myten om Gud

Her ses maskerne fra skuespillet Dunkelfolket, da Kirsten Gitz Johansen gæstede Nuuk i Grønland.

I Gjerlev Kirke kan man d. 2. oktober klokken 19 opleve et anderledes teaterstykke, når Masken og Myten om Gud spiller. Det er et noget specielt stykke, hvor tre skuespillere vil bære mystiske, smukke masker, spille dragende musik og stille nogle af livets helt store spørgsmål.

Maskerne er håndlavede af Kirsten Gitz Johansen, der selv er maskefører. De andre kunstnere, Phillip Niels Stehr Rasmussen og Tove Birsch Antonson vil stå for hhv. oplæsning og musikken – sang, tromme, harmonika, sangskåle.

Stykket er for både voksne og børn, og der er gratis entré. Efter stykket vil der være mulighed for at stille maskekunstnerne spørgsmål, få en kop varm kirkekaffe og synge nogle aftensalmer.

 

Kommentarer