Manic Horizon I teltet på pladsen ved Tante Olga
Sprudlende rockmusik med internationalt snit fra den østjyske underskov af lysende talenter. Dette band vil fremad med eget originalt og spændende materiale.
Manic Horizon er et nyskabende rockband med en markant vokal der klæder det melodiske rockunivers de bevæger sig i. De er inspireret af bl.a. Metallica, Pink Floyd, Nirvana og Guns n roses.
De spiller med en charme og intensitet, som er kendetegnet for alle deres sange.
Bandet Manic Horizon har ikke eksisteret i mere en et år i den konstellation de er nu, men har alligevel formået at spille på steder som Woxhall, Train, Von hatten, store scene i Randersugen og Randers Stadion.
Lige nu er de i gang med indspilningen af deres første udgivelse.
Bandet består af de 4 medlemmer Esben Horn (lead vokal), Henrik Frydensberg Hvass (Lead guitar og kor), Morten Hjermitslev (bas og kor) og Esben Alder Thomassen (trommer og kor), Mikkel Herskind Lauritsen (keys og kor).
Esben Horn har bevæget sig rent musikalsk i det poppede univers, men kunne ikke sige nej da Manic Horizon manglede en forsanger, og spurgte om han ikke ville være med. Betingelsen var, at han skulle gi’ den som rocksanger fuldt ud… og det gør han.
De andre 4 medlemmer har alle haft deres vilde musikalske gang og opvækst i Århus, hvor de sammen og i forskellige konstellationer har præget det århusianske musikmiljø på godt og ondt op gennem 90’erne og til nu. Alle satser nu 100% på, at gøre Manic Horizon til en succes med hårdt arbejde og beslutsomhed. Og, det kan høres.
Lørdag 15. august, kl. 16.00
Kommentarer