Tvede

Loppemarked – Alt skal væk!

På lørdag den 15. juli holder den tidligere aflastningsinstitution Fantasia loppemarked over det sidste inventar.

Afdelingschef Dennis Bilici Sørensen oplyser til Randers Netavis, at alt skal væk.

– Der er masser af ting som for eksempel sovesofa, tørretumbler, køkkenudstyr, sengeborde, spillekonsoller, bordtennis, bordfodbold, kamera, bluray-film, dvd-film, værktøj, borde, stole, skriveborde, kasser med konvolutter, bamser, legetøj, forstærkere, højttalere, musikinstrumenter og meget mere, fortæller han.

Loppemarkedet finder sted på Udbyhøjvej 479A i Tvede. Det starter klokken 10.00 og slutter klokken 16.00.

Fantasia lukkede med virkning fra den 31. marts i år efter at have virket i 7 år.

Kommentarer