Lav julepynt for børn og voksne på Randers Bibliotek Øst

Mandag den 26. november kl. 15.00-16.00 bliver der tryllet med glanspapir, garn, glimmer, grønt karton og meget andet, når Betina har juleworkshop for børn i alle aldre og deres voksne.
Du kan lave den flotteste julepynt på dit bibliotek i Dronningborg, når Betina Elkjær Møller giver gode ideer til og vejledning i, hvordan man laver julepynt af mange slags i det livlige, åbne bibliotek mandag den 26. november kl. 15.00-16.00.
Betina har pakket mange materialer til julens pynt i sin kuffert, og den lukker hun op, når der er juleworkshop på biblioteket i Dronningborg. Hun har mange ideer, og hun har materialerne. Du har fantasien og lysten til at kreere julepynt. Tag bare nissehuen på. Den er velkommen sammen med dig!
Biblioteket har fundet bøgerne frem om julepynt i mange former og farver, og de kan bladres i og lånes med hjem.
Tilmelding nødvendig på www.randersbib.dk . Og det er helt gratis.
Kommentarer