At være soldat og udstationeret er ikke ensbetydende med ar på sjælen, og at være PTSD-ramt er ikke ensbetydende med et liv på kanten af tilværelsen. Det understreger tidligere oberst og Landsformand for Danmarks Veteraner, Niels Hartvig Andersen, der mener, at Lars Kragh er et enkeltstående tilfælde.

Niels Hartvig Andersen formand for Danmarks Veteraner, kender ingen farlige veteraner. Den 42-årige krigsveteran, Lars Kragh, der i går blev anklaget for at have dræbt sine forældre og efterfølgende køre flere dage rundt med dem i bilen, er en frygtlig og trist historie. Men den er hverken historien om en soldat, en veteran eller PTSD-ramt. Den er historien om en syg mand, understreger formanden.

Læs også: Fakkeltog i Uggelhuse til ære for forældre – og til støtte for Lars Kragh

Den makabre episode i Uggelhuse har affødt megen snak om PTSD og den danske indsats for krigsveteraner. Niels Hartvig Andersen mener i den forbindelse, at det er vigtigt at understrege, at en udsendelse som soldat i langt de fleste tilfælde giver livserfaring, modenhed og et sundt perspektiv på tilværelsen. En udsendelse er langt fra ensbetydende med PTSD.

– Vi har i Danmarks Veteraner 3200 medlemmer, og vores klare overbevisninger er, at de 3000 ser tilbage på deres udsendelse som en oplevelse, der har gjort dem klogere og mere ressourcestærke. Af de sidste 200 er det ganske få, der ikke kan få livet til at hænge sammen. Jeg kender til 5-10 danske veteraner, der i dag ikke er stand til at indgå i sociale sammenhænge og foretrækker et liv i isolation – for eksempel i skoven, fortæller Niels Hartvig Andersen.

Niels Hartvig Andersen er formand for Danmarks Veteraner der har 3200 medlemmer. Arkivfoto

Magtesløse vidner til folkemord

Men soldater, der står for at skulle sendes ud, bliver gjort bekendt med risikoen for psykiske mén, understreger han.

– Af en gruppe soldater, der skal udstationeres, vurderes det i dag, at cirka fem procent har risiko for at pådrage sig PTSD. Det lægges der i dag vægt på at fortælle i den indledende fase, hvor de forberedes til opgaven, fortæller Niels Hartvig Andersen.

Sådan var det dog ikke, da Lars Kragh blev udsendt til eks-Jugoslavien i start- og midt- 90’erne.

– Før krigene på Balkan, havde danske soldater fortrinsvist været udstationeret under FN som fredsbevarende styrker på Cypern og i Gaza. De blev her respekteret af de to stridende parter, og kunne derfor gøre en forskel. De soldater, der i 90’erne blev udsendt til krigene på Balkan, blev ikke respekteret af de stridende parter. De blev skudt på og havnede midt i et folkemord uden tilladelse til at andet end at skyde i selvforsvar. De blev magtesløse vidner til et bestialsk folkemord. Derfor har en større del af dem i dag fået psykiske mén, fortæller Niels Hartvig Andersen.

Ingen siger ”en oplevelse for livet”

Han vurderer, at 10-15 procent af de soldater, der var udsendt til Balkan i 90’erne i dag lever med PTSD. Når andelen af udsendte, der vender hjem med sår på psyken i dag er faldet til fem procent, hænger det ikke kun sammen med arten af opgaver i krigszonerne. Den danske indsats for veteraner har ændret sig meget og hurtigt – til det bedre.

Læs også: Interview med PTSD ramt veterankollega – og bekendt af Lars Kragh

– I dag er der ingen, som kalder en udstationering en ”oplevelse for livet”. Man er bevidst om, at nogle betaler en meget høj pris – også selvom de vender hjem uden fysiske mén. Blandt officerer og befalingsmænd er der også kommet en meget større opmærksomhed på den enkeltes psykiske form. I den daglige træning af soldaterne, ved de nu, hvad de skal kigge efter for at spotte de første tegn på psykisk ubalance. For 20 år siden var der praktisk talt heller ingen tilbud til hjemvendte soldater. I dag gør både Forsvaret, kommunerne og mange frivillige organisationer en kæmpe indsats. Danmark har i dag det veteran-beredskab i Norden, fortæller Niels Hartvig Andersen.

Lars valgte at gå sine egen veje

Han har været formand for Danmarks Veteraner i to et halvt år og har aldrig kendt hverken Lars Kragh eller hans forældre. Men han fortæller, at det på lukkede facebook-grupper for veteraner, fremgår, at der står megen respekt om Lars Kraghs mor. Hun ydede en stor indsats som frivillig indenfor veteranarbejdet, og gjorde meget for at få sin søn i behandling. Det fremgår også, at Lars Kragh ofte valgte at gå sine egne veje og bringe sig udenfor rækkevidde af alle former for hjælp, og at han i perioder valgte at slå hånden af sine forældre.

– For mig ser det ud som om, han havde en meget atypisk måde at tackle sine problemer på. Man kan trække hesten til truget, men man kan ikke tvinge den til at drikke. Ingen kan påtvinges hjælp, hvis de ikke selv ønsker den, siger Niels Hartvig Andersen.