Kultur

Læserbrev: Parforholdskurserne fortsætter i 2019 – benyt dem!

Arkivfoto

Skrevet af: flemming østergaard

Parforholdskurserne fortsætter i 2019 – benyt dem!

Julen og nytåret er overstået, og hverdagen er så begyndt igen også for familierne.
Erfaringsmæssigt ved man, at afholdelse af ferier, kan være en kritisk periode for familielivet og parforholdet.

Derfor vil vi i Kristendemokraterne (KD), gerne gøre opmærksom på, at Randers kommune har et fantastisk tilbud til forældre med børn under 18 år. Tilbuddet er et tilbud om gratis, at kunne deltage i parforholdskurser (de såkaldte PREP kurser), hvor der bl.a. sættes fokus på kommunikation samt værktøjer til, at løse konflikter.

Randers Kommune holder 3 kursus forløb her i 1 st. halvår af 2019. Det første hold starter:
Tirsdag den 19. februar 2019 kl. 9.00 – 15.50
tirsdag den 28. februar 2019 kl. 9.00 – 15.30

Nærmere om de øvrige 2 hold, og omtale af kurserne samt tilmelding, kan ses på Randers kommunes hjemmeside https://sundhedspleje.randers.dk/andre-tilbud/prep-parforholdskurser/

Kurserne har nu kørt siden sommeren 2015, og langt over 100 par har siden da deltaget i kurserne. I KD synes vi, det er rigtig flot, at så mange par har deltaget i disse kurser, og vi er rigtig glade for, at politikerne i byrådet lyttede til os i KD, da vi foreslog disse kurser
indført i Randers Kommune. Det viste sig, at der var/er et behov til forældre, som havde/har knas i forholdet.

I KD er vi af den opfattelse, at det ikke et nederlag, at erkende, at man har behov for hjælp i sit parforhold eller ægteskab, men derimod er det, at udvise stort mod og en sejr, fordi man vil kæmpe for det. I KD foreslog vi disse kurser indført særligt med fokus på de børn, der er i en familie, fordi det er dem, der ofte bliver ramt rigtig hårdt ved et brudt familieliv.

Vi ved også, at nogle børn får et knæk ved et brudt familieliv, og for nogens vedkommende er der børn, der får et knæk for resten af livet.

Det er vores håb med disse PREP-kurser, at vi kan være med til, at nedbringe antallet af brudte familier, sådan, at børnene kan blive sparet for, at få et knæk i deres liv. Derved vil der være rigtig mange vindere: børnene, forældrene, familien som sådan, og i forhold til fritteren, skolen og i øvrigt hele vejen rundt og ikke mindst i forhold til kommunen. Vor opmuntring/opfordring skal være: Hold stadig af, hold stadig om, hold stadig ved, og hold stadig ud.

Flemming Østergaard

Dette er et læserbrev indsendt af flemming østergaard

Kommentarer