Kultur

Krudttøndens instruktør besøger Randers

Onsdag den 26. februar får Nordisk Film Biografer i Randers besøg af filminstruktøren Ole Christian Madsen, der vil holde et kort foredrag om hans aktuelle film Krudttønden.

Han vil fortælle om baggrunden for filmen og arbejdet med den. Filmen har eksklusiv forpremiere denne dag og starter kl. 18.30 og slutter kl. 20.30 hvor Ole Christian Madsen går på, og der vil være mulighed for at stille spørgsmål til filmen.

Filmen Krudttønden er inspireret af de virkelige hændelser omkring terrorangrebet i Danmark i februar 2015, kort tid efter angrebet på fanske Charlie Hebdo. Historien følger fire mænd, ofre, gerningsmand og politimand, med fire forskellige historier, som alle er linket sammen og fortæller, hvad der skete op til og på den skæbnesvangre dag.

På rollelisten ses blandt andre Nikolaj Coster-Waldau, Lars Brygman, Albert Arthur Amiryan og Adam Buschard. Billetter kan købes via nfbio.dk.

Kommentarer